Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det blod, som kom af det kvaeg eller de mennesker, som bleve
givne Thor. — Men de mennesker, som de ofrede, skulde man
styrte ned i det Morads, som var udenfor dören, det kaldte de
lilotkelda [o: offermoradsetj).— Sagaen er sén og anses ikke for
historisk pålldelig. Sagaen skal egentlig va;re en landvsttesaga,
men fortsllingen er blandet med landnamsmaend; Helge bjölas
sönner skulle have gale navne; se G. Vigfusson Um timatal i
Islendinga sögum, i Safn til sögu islands I, s. 207. 208.
0 Et vidnesbyrd fra Gulland.
Gutasaga o: det historiske tillaeg til Gutalag. Gap 1.
slutning (Schlyters udgave): Firi f>an tima oc lengi eptir sifian.
Trofm menn a. hult. oc .a. hauga. wi. oc. stafgarfia. oc a
haiji-in gu{). blotajm fiair synnum oc dydrum sinum Oc filej)i. mif)
matj. oc mundgati. |>et gierpu [>air eptir wantro sinnj. land alt
hafjii sir hoystu hlotan mi{) fulki. ellar hafjii huer {jripiungr. sir.
En smeri f)ing hafjm mindri blotan me]i filefii. matj. Oc
mun-gati. sum haita suj^nautar. j)i et J)air sujm allir saman. (För
den tid og siden laenge derefter troede folk på lunde og på
höje, hellige steder og med stave indhegnede pladser, og på
hedenske guder; de ofrede deres sönner og dotre og kvaeg
med mad og drik; det gjorde de efter deres urigtige tro. Hele
landet (o: Gulland) havde for sig den höjeste ofring med
mennesker (med folk); ellers havde hver tredjedel for sig; men de
mindre ting havde mindre ofring med kvaeg, mad og drik; disse
kaldes kogefaeller, ti de kogte alle sammen). Håndskriftet er
fra midten af 14de århundred *).
At menneskeskeofre ere blevne anvendte i den aeldste tid,
kan ikke naegtes. Vidnesbyrdene for Tysklands vedkommende
gaelde også for os, da vi naeppe have vaeret mere civiliserede.
’) -Med hcnsyn til sagen i almindelighed er den behandlet:
N. M. Pctersen, Danmarks Historie i Hedenold, 3dje del, 2dct oplag
s. 206. 207.
P. A. Munch, Det norske Folks Historie, Iste dels lste bind s. 177.
178, samt ved de særlige lejligheder.
A. Gjessing, Trældom i Norge, i Annaler for nord. Oldkyndigh. 1862,
s. 145—149 (samt s. 64. 65).
J. Griinm, Deutsche mythologie, 2te ausg. 1844, Ister band, s. 38—40,
42—43. De her under a) anforte citater stå alle hos Grimm.
K. Maurer, Die Bekehrung des norwegischen Stammes zum
Christen-thume, II (1856) s. 196—198.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
