Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ordbogsplanen finder jeg ikke passende, hvor man
beskriver et enkelt sognemål, men vel f. ex. for jysk; skönt
jeg rigtignok hellere så det mere udvidet namlig som det
danske almuemål betragtet som helhed og uafhangigt af
skrift-sproget.
Man behovede ikke al översatte de almindelige ord, men
at give formen: når man f. ex. valgte Vendsyssel, vilde
betegn-elsen af könnet jo allerede kunne göre det interessant.
Ord-bogen skal jo namlig skrives ikke blot for forfatterens skyld,
men for al den kan bruges af andre til at undersoge ting, som
forfalteren aldrig har tamkt på.
Ordbogsplanen er imidlertid folk hertillands så fremmed, at
den nappe kan glade sig ved synderligl bifald; den fejl, folk
snarest påtale i en dialektordbog (Hagerups, Adlers — den sidste
har da ellers synder nok|, er, at den har optaget ord »som slet
ikke ere dialektord, men almindelig danske ord». Jeg har talt
f. ex. med Dvrlund og Berg derom; for dem er idioticonplanen
det selvfelgelige. Jessen holder derimod med mig, jeg tror
også Westergaard. At forberede stemningen for ordbogsplanen
ansér jeg for forgaves ulejlighed; jeg antager det går meget
bedre, når man (om man kunde) fremstiller den som et »fait
accompli».
B) Noget andet er det, at i praxis bliver det så vanskeligt
at få hele ordforrådet gennemgået for et sted, at man vel af den
grund kommer til at opgive sagen. Man er da henvist til en
frem-stilling af det specielle ordforråd med del hele ordforråd in mente.
Man må vise, hvorledes f. ex. go (latrare) er nörrejysk, formod.
odansk, sydsvensk, medens man på den ene side i Senderjyll.
har gjaf, på svensk har skälla. Man må soge, hvor gransen er
mellem den danske betydning af dige og den svenske (hvor dike
er groft: (V. G.L. falder mapcer i brun oellmr dikij. Det bliver
markeligt, at det ny ord lugte (lugt er efter Aasen en variation
af luft) ej flndes i Fjolde, men dyn, at my (pige) er bevaret i
Fjolde; at «på« ej findes i S. Jylland (det hedder ci, mulig ikke i
Vesl-Jylland (o) men i Ostjyllaud opo, epp. livad man så får
samlet således, får man at ordne alphabetisk. I ethverl lillalde
er det min hensigt at ordne det, der bliver indsamlet, alphabetisk,
enlen det nu bliver fuldstandigt eller ej; «bidrag» kunde det jo
kaldes, når det ej blev fuldstandigt. Mange «rare» ting hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
