Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa man naesten ikke mere véd, hvilket er hvilket. Er det ikke,
som om de opbragle Fjender, B og G’, med Gltedestaarer faldt
hinanden om Uulsen, og den Ene rort trykkede den Anden mod
det forsonede Broderhjaerte? Jeg tror ikke paa en smukkere
Maade at kunne ende denne min altfor lange Tale end ved at
opfordre de tvende aerede Herrer til at levere os et levende
Pendant til denne Principernes Broderlighed i Runstens Verden.
Altsaa mine Herrer: et Glas for Vennerne B og C — et
For-soningsbceger.
Under de sidste Ord havde A rejst sig med haevet Glas
og Alle modtoge med Begejstring Skaalen, selv de paagaeldende
B og C, hvad enten det nu var Principerne eller Punchen,
der havde virket dette Under.
Derpaa tillod min Binghed sig at udbringe Äs Skaal med
adskillige velvalgte Ord, som min Beskedenhed dog byder mig
her at forbigaa, og da det var gjort, hengav vort iille Selskab
sig atter et godt Kvarterstid til Snakken frem og tilbage om
det Fremsatte, og alle Stemmer lode sig fornemme i Munden
paa hinanden, uden at der under denne Debat udrettedes Andet
af vaesenlig Interesse, end at G vadtede Punchebollen, hvilket
havde til Felge, at en ny sattes frem, der profecto ikke gav den
förste Noget efter. A, der paa dette Punkt er en Kender, var
med mig fuldkommen enig i, at Delenes Blanding her havde
frembragt den skönneste Harmoni.
Den Eneste, der ingen Del tog i den forvirrede Debattering
op og ned, var D, du véd, vor etiske Gnensevogter. Det
var alligevel let at indse, at han gaerne vilde bave et Ord
ind-fert, ti han römmede sig flere Gange, men indskramkede sig
til hver Gang med en fortvivlet Mine at tage sig en Pris, da
hans Forsog totalt mislykkedes, navnlig paa Grund af den Kraft,
hvormed G stadig haevede sin Slemme. Endelig fik han gjort
vor Vaert begribeligt, at han onskede at sige Noget, og del
lykkedes nu denne og mig ved forenede Bestraebelser at skaffe
Orelyd.
D henvendte sig da paa sin bekendte beskedne Maade til
A med de Ord:
Din Tale har visselig gla:det mig meget, og jeg har haft
megen Belaering af den med Hensyn til de to Ideer: det Skönne
og det Sande; men jeg maa tilstaa, det har gjort mig ondt, —
det har formelig gjort mig ondt, siger jeg, at jeg ikke ländt en
eneste lille Anledning, end ikke den mindste, til deri at anbringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
