Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Form for Erkendelsen deraf. Saaledes bliver allsaa dog Vaeren
og Sandhed Et; det Subjektive, der ikke kan holdes borte fra
Begrebet Vaeren, forsynes i Begrebet Sandhed med en Akcent,
for at man skal laegge Maerke til, at det er der.
Den samme enorme Abstrakthed, som det rene Begreb
Va;ren har, maa altsaa ogsaa tilkendes Begrebet Sandhed, og
i det jeg saaledes begynder med den abstrakteste Abstraktion,
begynder jeg tillige i den diffuseste Konkretion, ti netop den
almindeligste Bestemmelse passer paa hele Eksistens-Vrimlen.
Altsaa f. Eks. det kan vaere sandt, at jeg Klokken o gik ud at
spadsere, at jeg 4 Minuter derefter gav en Tigger en Skilling,
at jeg 3 Minuter derefter tabte min Hat i Bendestenen, og at
3 Minuter derefter en drukken Sjover skaeldte mig ud.
Vilde nu en Kunstner mene, at her havde han da den rette
Vej til med Djaevels Vold og Magt at faa Sandheden fat, saa
paatraenger sig umiddelbart den Anskuelse, at det vilde se
meget galt, ja helt umenneskeligt og bestialsk ud med hans
Produktion, hvis ikke hans bedre Natur stadig gik over
Optugt-elsen. Fejlen vilde ikke ligge i, at han havde paataget sig et
Arbejde, der paa ethvert Punkt kun kunde naas approximando,
ti den samme Nemesis er sat for al Straben. Fejlen laa heller
ikke i, at han ubeskedent havde sigtet for höjt, og naar Livet
tilraabte ham: »jeg kan kun leves, ikke beskrives», da vilde
disse Ord ikke lyde til ham som en Rost fra Alvoren, der
straffer Formastelsen. Fejlen laa i, at det Hele var én Fejl, at
han ved saaledes at traekke Sandheden ved Haaret leb
Usand-heden lige i Armene. Hvis man, som et Eksperiment, vilde
taenke sig et Menneske, der havde drevet en lockesk Filosofi til
sine yderligste Konsekvenser, da vilde denne Kunst vaere det,
der i Betning af Kunst blev tilbage for ham i hans Forrvklhed,
og indeholde Beviset for hans Laeres rent negative
Selvtilintet-görelse paa dette Punkt.
Men hvorledes er da det at forstaa, at denne Sandhed vilde
forvandle sig til Usandhed?
Svaret bliver omtrent: det Usande ligger i, at jeg, naar jeg
forsBger en saadan Skildring, forsér mig paa de paa Tilvaerelsens
Överilade svommende TilfiEldighedspunkter, som om Begrebet
Tilfaeldighed udtömte Tilvaerelsen, hvilket ikke er sandt, da
tvaert-imod Begreberne Mulighed, Grund, Vorden gennemtraenge den
paa ethvert Punkt. Vilde man hertil svare, at man jo ikke
havde dristet sig til at skildre Tilvaerelsen i sin Helbed, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
