- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tiende aargang /
168

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kun en Side af den, den apparente, saa kan dertil blot svares,
at dette er den eneste, der ikke kan skildres eller rettere, som
man end ikke kan forsoge at skildre, fordi den kun kan sés,
kun kan opleves. Ikke at tale om, at jeg ved forste Skridt
vilde drukne i Mangfoldigheden og saaledes slet ikke ret komme
i Lag med Skildringen, saa vilde Usandheden straks vise sig deri, at
jeg i min Opfattelse og Skildring forbandt disse Tilfsldigheder
med hinanden, medens det Sande netop er, at de ikke skulle
forbindes, at jeg stillede dem i en indbyrdes Relation, medens
det Sande netop er, at de i og for sig slet ikke staa i nogen
Relation til hinanden. Naar jeg i det foregaaende Eksempel
fortaeller, at jeg forst modte Tiggeren og saa Sjoveren, saa er
Alt godt og vel, saa Iaenge jeg forholder mig ganske ligegyldig
og Intet urgerer, men hvis jeg nu vilde tro just her at have
fundet noget ret Sandt, saa var jeg straks i det Usande, og vilde
jeg som en ivrig Forfaegter af Sandhed alvorlig forsvare dette
lige over for en Tvivler, at jeg virkelig modte Tiggeren forst,
saa blev jeg komisk, ti det Sande er netop, at jeg i og for sig
lige saa godt kunde have modt Sjoveren forst.

Da det personlige Vaesen ikke kan have sin Opgave i en
dod Stirren paa Eksistensens Yderside, da Bevidsthedens indre
Uro, der stadig sondrer og samler, end ikke tillader ham blot
et Öjeblik at hengive sig rent i en saadan Stirren, saa folger
deraf, at Alt, hvad der subjektivt produceres, nodvendig maa
beere mere eller mindre tydelige Spor af denne fra det
Personlige uadskillelige Virksomlied. Uvor objektivt jeg saa forholder
mig, saa gör jeg dog altid Udvalg, sondrer og ordner, og den
rent objektive Skuen vil ikke laeres, för den Kunst bliver
op-daget at vaere sansende og dog tillige en Sten. ¡Men her
paa-traenger sig da som Regulativ for Ordningen den i Eksistensen
givne Uendelighed af Relationer og Kavsalitetsforhold, og (da vi
jo have vist, at i alt subjektiv Frembragt en Ordning dog er
absolut uundgaaelig). saa er den Ordning den sandeste, der
staar i naermest Overensstemmelse med de Kavsalitetsforhold,
som Virkeligheden giver i Anledning af det Behandlede.

Saaledes antager da den hele Tilvaerelse et vist dobbelt
Ud-seende — indvortes .Mulighedernes, Processernes uendelige
Mangfoldigheder, der under Udviklingen stadig komme i
Ilela-tion td hinanden, og brydes mod hinanden, udvortes
Tilfaeldig-hedernes Vrimmci, der dog atter Intet er uden de vordende
.Muligheders utallige Drydningspunkter, der stadig paa alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/10/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free