Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enten således, at der var Ore, eller således, at det kun var to
personer, han modte. I forste Tilfaelde stå de tre navneord i
samme forhold, idet de alle ere styrede af «modte», hvorfor
også et «og» kunde anbrlnges mellem de to forste; i sidste
tilfaelde derimod er det kun «tlggere», som styres af «modte»,
medens de to andre ere tilföjede som naermere bestemmelse til
hint og just ved at vsere det underordnede blive hinanden
side-ordnede. Hvis apposition virkelig var et sideordningsforhold, kunde
saetningen kun have den forste beiydning, i. hvilken ingen
apposition finder sted. Måske vil man indvende, at den anforte
saetning jo dog kan taenkes oplost således: han modte kun to
tiggere, (nasmlig) en dreng og en pige (modte han). Men denne
oplosning beviser netop rigtigheden af min förklaring, ti det ses
deraf, at forat «dreng» og «pige» virkelig kunne komme til at
styres af «modte», må der dannes en ny saetning, eller med
andre ord: de kunne ikke styres af det samme «modte» som
«tiggere», det vil sige: de ere ikke sideordnede med dette.
Sastningen kan også taenkes oplost på en anden måde: han
modte kun to tiggere, (som vare) en dreng og en pige. Her
viser underordningsforholdet sig tydeligt. — Den samme
opfat-telse, som her er fremsat, findes også i Knudsens «håndbog
i dansk-norsk- sproglaere», hvor i g 25 apposita opfores som
«uegenlige tillaegsord» og det udtrykkelig hedder: «apposition er
altså ikke, som navnet lyder, hos- eller sideordnet men
under-ordnet». Benaevnelsen «hosstilling», som man plejer at bruge,
er derfor mindre heldig; derimod har Lefolii, om jeg husker
ret, i sin danske sproglaere brugt et aldeles betegnende navn,
naemlig «navnetillaeg». Dette kan rigtignok ikke anvendes ved
den såkaldte adjektiviske apposition , men forholdet her er dog
heller ikke ganske af samme art som ved den substantiviske og
betegnes bedre ved et andet navn, f. eks. «tilstandsbetegnelse».
— Regien om overensstemmelse i forholdsforin ved navnetillaeg
(forsåvidt en sådan finder sted) må ifolge det föregående få sin
plads ved leeren om tillaegsords overensstemmelse med deres
navneord, da et appositum jo just, som Ii nu ds en siger, er at
betragte som et «uegenligt tillaegsord•>.
Angående om fanget af begrebet navnetillaeg er der megen
uenighed i vore sproglierer. Som bekendt gives der i Dansk
felgende 4 tilfaelde, hvori vi kunne forbinde to navneord som
over- og underordnet uden ved forholdsformen at betegne dette:
1) til et navn föjes et andet som en ny betegnelse af samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
