Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
genstand (Kebenhavn, Danmarks hovedstad; min broder, Karl);
2) til et navn föjes et andet således, at bagge blive bestanddele
af én benavnelse (kong Karl, min broder Karl; begrebet
mulig-hed, den last at drikke); 3) til et navn på störrelse o. s. v.
föjes et andet navn som beteguelse af arten (en tonde rug
o. s. v.); 4) til et steds navn föjes i visse tilfaelde betegnelseslost
navnet på noget, som horer dertil (Viborg domkirke), og lil en
tids navn navnet på et afsnit af samme (tirsdag aften). — I de
4 forste udgaver af Madvigs lat. sproglare synes kun nr. 1 at
regnes til navnetillag; det hedder namlig der i en anmarkning
til gen. deönitivus (3 udg. g 286, anm. 1): «1 Latin kunne aldrig
to substantiver umiddelbart (uden apposilion) forbindes i samme
kasus, uden bvor en person eller et sted angives ved
falles-navnet og egennavnet tillige (rex Tullius).» I 5te udg. er
der-imod parentesen «uden apposilion» udeladt, hvilket vel må
forslås således, at «rex Tullius» nu regnes med lil navnetillag,
hvad da også stemmer med en anmarkning ved laren om
navnemåde (3 udg. g 388, anm. 1), hvor «det arbejde at lase»
kaldes apposition, ti i bagge tilfalde er forholdet jo vasenlig
det samme, idet et almiudeligere og et speciellere navn
forbindes til én benavnelse. I de ileste af vore danske
sprog-larer (Gojesens o. s. v., ligeså Knudsens håndbog) regnes
også nr. 3 med til navnelillag. Endelig medtage nogle (f. eks.
«Erik Broby») også nr. 4. — Hvad nu nr. 2 angår, da er det
klart, at delte ligeså vel er navnetillag som nr. 1, ti i bagge
tilfalde have vi en förbindelse af to navne på samme genstand;
forskallen er kun, at i nr. 1 er tillaget en selvstandig
benavnelse, i nr. 2 derimod ikke, hvorlor man kan adskille dem ved
betegnelserne sel v stan digt og usel v standi g t
navnetillag. Derimod er i nr. 3 forholdet af en ganske anden art;
vi have her ikke to navne på én genstand men et
störrelses-navn med en dertil föjet angivelse af störreisens art. Vil man
også kalde dette apposilion, da udvider man begrebet udover
dels nedarvede betydning til overhovedet kun at betegne en
underordnende förbindelse af et navneord med et andet uden
betegnelse af forholdet ved kasus; men ved denne udvidelse
vindes intet, ti indenfor den falles benavnelse må så dog igen
dannes to saregne, en for nr. 1—2 og en for nr. 3, da
forholdet er for forskalligt til, at de umiddelbart kunne forenes
under ét navn. Rigtigere synes det derfor kun at kalde nr. 1
og nr. 2 navnetillag, men at benavne nr. 3 på en anden måde,
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
