Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f. eks. som «artsbetegnelse» (svarende til gen. generis).
Regner man nr. 3 til navnetillaeg, da må man konsekvent også
tage nr. 4 med; men bedre betegnes dette som «til
hors-betegnelse» eller lignende (svarende til gen. possessivus).
Foravrigt behandlede man måske rettere det sidste tilfaelde under
orddannelseslaeren end under ordföjningslaeren, ti er det i grunden
ikke sammensaelninger, vi her have (smlg. Vejle fjord og
Vejle-fjord, påskedag)? Vilde en regel for, i hvilke tilfaelde et
sam-mensaetningsled saettes i tilhorsform (genitiv) og i hvilke ikke,
ikke tillige vaere en förklaring af, hvorfor vi sige Viborg stift
men derimod Saellands slift?
2. S*rssetninger.
To saitninger som: «drengen skriver, og pigen leeser»
kalder man sideordnede. Atter her er en urigtig opfattelse af
begrebet sideordning, men medens fejlen hist bestod i at
for-veksle et underordnings- med et sideordningsforhold, så består
den derimod her i at forveksle mangel på forhold med
sideordning. Det eneste mulige forhold mellem indbyrdes
uaf-hamgige saetninger er neemlig sideordning; mangler denne, da
er der slet intet forhold. Men at de anforte saetninger ikke ere
sideordnede, er let at vise. Sideordning er jo naemlig et
mid-delbart forhold og kan altså kun finde sted, hvor der er tre
forholdsled. Når .4 forholder sig til C og B forholder sig på
samme måde til C, da blive de gennem dette deres forhold til
C hinanden sideordnede. Tages C bort, da forsvinder
naturligvis med det umiddelbare forhold også sideordningen. Men i
eksemplet mangler jo just C. Måske vil man indvende, at når
de omtalte saetninger kaldes sideordnede, så betegnes derved,
at de fremtrade som ligeartede og ligestillede for anskuelsen,
og at vi her have det sogte G. Men det, der fordres, er et
forhold ikke til anskuelsen men i anskuelsen. — Sideordnede
ere altså kun to saetninger, som euten på samme måde ere
underordnede en tredje eller have en fadles bisaitning.
Saetninger som de omtalte ere derimod simpelthen indbyrdes
uaf-haengige saetninger, sammenknyttede ved et bindeord. Man
kunde kalde en sådan saetning, som ikke står i grammatikalsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
