Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forhold til en anden, en saersaetning *). Selvstaendige
sfEt-ninger ville da enten vaere a) saersaetninger eller b)
hovedsaet-ninger o: som have en bisaetning (ti kun til sådanne passer
navnet hovedsaetning). — Når det ifolge det föregående ikke
altid er sideordnede saetninger, som forbindes ved de såkaldte
«sideordnende» bindeord, er altså denne bensevnelse mindre
heldig. Man kunde måske med en lille förändring kalde dem
«sidestillede», hvilket ikke vilde medfore den forestilling om et
vist forhold, der nu engang er knyttet til «sideordnede», men
kun betegne, at de to saitninger stilles side om side. Heller
ikke enkelte ord, som ere sammenknyttede ved disse bindeord,
ere altid sideordnede. Forsåvidt de ere saetningsled, ere de det
vistnok; men de kunne jo også fremtraede udenfor saetningen
eller ved eller i en saetning uden förbindelse med de ovrige
saetningsled (f. eks. ved tiltale).
1 Knudsens håndbog (g 139—41) göres opmaerksom på
den uoverensstemmelse, som ofte findes mellem saUningers
form og indhold, deres grammalikalske og logiske stilling, idet
en saetning, der må opfattes som logisk selvstaendig, kan
fremtraede som bisaetning og omvendt en logisk bisaetning kan have
form af en selvstaendig saetning. Forfatteren kalder sådanne
saetninger uaegte bisaetninger og uaegte saersstninger; man kan
også med et faelles navn kalde dem maskerede saetninger.
Et eksempel på maskerede saetninger (uaegte hoved- og
bisset-ning) er: han gik til Vibenshus, hvorfra han korte til Dyrehaven
= og derfra korte han til D. Eksempler på forsksllige
förbindelser af maskerede hoved- og bisaetninger (uaegte
saersaetninger) ere: 1. a) Han var syg, derfor kunde han ikke komme
(eller blot: han kunde ikke komme); b) (forklaringssaetninger)
han kunde ikke komme, ti han var syg (eller: han var (naemlig)
syg). 2. Tro mig: således forholder det sig; sig mig: hvad er
klokken?; Caesar sagde til skipperen: «du forer Caesar og hans
’) Jeg läner dette navn fra Knudsen (händbog s. 59 noten), som denned
betegner en selvstaendig satning, som ingen bisostning har (se ogsä
Jessen, dansk sprogicere § 40). Forskcellen mellem vor betegnelse er,
at ifalge Knudsen kan en sa;rs£etning vare sideordnet en anden, iTeige
mig ikke, da, som jeg har vist, eu selvstiEndig saitniug kun kan vare
en anden sideordnet ved at have en med den fielles biscetning a: ved at
vaere hovedsaetning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
