Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lykke»; han kommer imorgen, tror jeg. — Det ses let, at de
uaegte saersaetninger — som antydet — dele sig i lo klasser;
i eksemplerne under 1. er naemlig den maskerede bisaetning en
maskeret o m s t a> n di gh e d ssae tn i ng (a: en sådan, som
til-knyttes ved et andet bindeord end at), i eksemplerne under 2.
derimod en maskeret genstandssEetning. 1 2den klasse er
sidestilling en umulighed; i Iste klasse derimod, hvor den
logiske förbindelse som oftest antydes ved et biord, kan også
en grammatikalsk tilknytning ved sidestillende bindeord fmde sted,
dog ikke i tilfaeldet b (grunden hertil vil blive angivet i nr. 3).
Da den almindelige regel, at (grammatikalsk) indbyrdes
uaf-haengige saetninger kunne forbindes ved bindeord, altså ikke
gaelder uden indskraenkning, ses her nodvendigheden af at
op-tage kategorien «maskerede saelninger» i sproglaeren, da man
kun ved beuytlelse af den kan give regien den rette
begränsning. — Ved 2den klasse er der den ejendommelighed, at når
den maskerede hovedsaetning stilles sidst eller endog blot
ind-skydes i den maskerede bisaetning, fremtraeder den som virkelig
grammatikalsk hovedsaetning o: antager en eftersaetnings
ord-stilling (han kommer imorgen, tror jeg)1). Vi have altså her
det tilfaelde, at en saetning antager en form, der ellers
forud-saetter en vis anden saetningsform, som dog netop ikke er
til-stede; det er tilsvneladende ligesom en virkning uden årsag,
en folge uden grund. Men naturligvis kun tilsyneladende, ti
den virkelige grund til eftersaetningsordstillingen er jo ikke, at
en formel bisfetning går forud, men at denne forudgående
soet-ning er en genstandsbetegnelse, hvilken som sådan kraever sin
plads na>rmest ved udsagnsordet, hvad enten den er udtrykt ved
et enkelt ord (det tror jeg) eller ved en saetning, og hvad enten
denne saetning har form af en bisaetning eller ej. Da en
bi-ordsbetegnelse også traekker udsagnsordet til sig, og derfor en
umaskeret omstaendighedssaetning medfarer
eftersaetningsordstil-ling, vilde man måske vaente, at det samme var tilfaldet med
den maskerede omstaendighedssaetning. Men förbindelsen med
den anden saetning er her ikke så nodvendig, at der jo ofte ved
■) Som beka;ndt pselder dettc i nogle sprog (f. eks. Latin) slet ikke og i
andre kun tildds; i Engelsk og Fransk hedder det jo f. eks.: lie eomes
to-morrow, 1 tliink; il viendra demain, je crois (men derimod: dit-il =
sagde han).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
