Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anvendelse af eftersaetningsordstillingen vilde opstå tvetydighed,
som hvis det hed: han er syg, kan han ikke komme ¡morgen
(= fordi han er o. s. v.). I dette tilfaelde må man derfor enten
angive förbindelsen ved hjselp af el biord (han er syg, derfor
kan han ikke komme) eller undlade al betegnelse af förbindelsen
(han er syg, han kan ikke komme).
Saersaetninger ere altså af tredobbelt art, idet de enten ere
saersaetninger både efter indhold og form (a:aegte og
umask-erede) eller efter indholdet alene (maskerede saersastninger,
uaegte hoved- og bisaetninger) eller efter formen alene (uaegte
saersaetninger, maskerede hoved- og bisaetninger), og de sidste
dele sig igen i to underarter, efter som den maskerede
bisaet-ning er en omstacndigheds- eller en genstandsseetning; i den
forste underart danne atter saetninger med ti eller naemlig
(eller saetninger, hvor disse ord kunne tilföjes) en egen afdeling
(se videre herom i nr. 3). De maskerede sa;rsaetninger vil
der forevrigt ikke vaere nogen anledning til i sproglsren at
behandle som sådanne, da de i grammatikalsk henseende ej skille
sig fra aegte hoved- og bisaetningsforbindelser. Derimod ville
de uaegte saersaetninger finde en plads ved laeren om
saetnings-forbindelsen og for mange sprogs vedkommende tillige ved
laeren om ordslillingen. Også ellers kan der v;ere anledning til
at benylte denne kategori, f. eks. ved skilletegnslaeren.
Hoved-reglen for brugen af kolon, som man hidtil har haft ondt ved
at udtrykke klart og kort, er således just den, at dette tegn
saettes mellem en maskeret hovedsaelning og en folgende
mask-eret genslandssaelning.
3. Biordet ti.
Der gives vel få områder, hvor «undtagelsen» spiller en
så betydelig rolle som i sprogets verden, dette förunderlige
sammenspil af tilfacldighed og nodvendighed, af lilsyneladende
regelloshed og straeng regelbundenhed. Denne omstaendighed
har både sine skygge- og sine lyssider for sprogforskeren. Ofte
kan det falde besvaerligt nok at finde regien i det, som dog
virkelig er regelret, og når man så endelig har udfundet den
og slår sig til ro ved den vundne bestemmelse, så praesenterer
der sig måske en skön dag en lille «undtagelse», som viser, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
