Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
thet; s. 234: forlhy al prophetena skriffth thaeckthes icke mik,
1 hy hun ey war prydeth (man sammenligne ordstillingen i bagge
satnlnger: en fast bisatnings-ordstilling har endnu ej uddannet
sig). Katrine af Senis, Br. L. s. 238: hun haffde tok cncktet,
ther hun kunne giffvve hannum, thy hun ey pleygdhe at bara
met sik guldh etc. Ivan Loveridder, Br. L. s. 126: thy
tacker iech gudh, som iech til beder; s. 134: thy ath for alla
wardsens ara willa iech ey waban modh thik bara; s. 132:
thy han hwiskedha och kundha ey tala. Flores og
Blanse-flor, Br. L. s. 142: han inghen antsvvar ther nu faar, thy gick
han tid, hinna moder var; s. 143: thy thet gior mag mygel
ned, myn kiera datter hun ar dod. Bimkron. Br. L. s. 181:
locken wor mek altiidh bliidh, thi wandh iek meghet meth storm
oc stridh; s. 189: undhen skioldhen giffuer hun stingh, thi
man kan sek ey wara. Ur. Mikael, Molbech s. 46, v. 5: I
halfue hugsvvalet myn hvvngher och torst, thi bor mig ether at
lona forst; s. 56, v. 4: Uee mig, at ieg war nogher tiid sckapt,
thi ieg er ee och ee fortapt.
Det vil nu vare let at forklare de ovenfor angivne
ejen-dommeligheder ved ti. Da ti1 er afkortning af for thi, der
havde sin plads i den maskerede hovedsatning, ti9 derimod af
det underordnende bindeoid for tlii at, så er dermed
förklaringen af ordets dobbelte stilling given. Men at ti2 står i den
maskerede bisatning, vil med andre ord sige, at det begrunder
den föregående satning og ikke det udsagn, som det indieder.
Folgelig slutter det sig ikke til udsagnsordet, kan altså ikke
trakke dette til sig, så lidt som tiltrakkes deraf, og beholder
derfor naturlig den forste plads i satningen. Det ses her ret,
hvor ejendommeligt ti2 er, ti det omstoder jo den almindelige
definition på biord som «ord, der föje en bibestemmelse enten
til et udsagnsord eller et tillagsord.» Forovrigt er der, som
tidligere antydet, endnu et biord (foruden for), hvormed det
for-holder sig på samme måde: det er ncemlig, latinsk enim;
forskallen er kun den, at ncemlig har sin plads inde i satningen
(uden dog at slutte sig til udsagnsordet, det står ved). — Da
ti1 som andre biord slutter sig til udsagnsordet, er det derimod
en tllfaldig indskrankning i brugen, når også det kraver den
forresle plads i satningen. I 15de årh. fandt denne
indskrankning ikke sted; da kunde man f. eks. sige: tak thy aff halghe
forfadher ok propheta sladughel hop ok tholamodz affter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
