Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke vanskelig at se: der er et påpegende ord, som bruges
henvisende, men under denne brug opgiver sprogfelelsen dog
ikke erindringen om, at det egenlig er påpegende, og derfor
tåler den ikke, at det står i laengre afstand fra det ord, det
skal henvise til, men fordrer, at det skal ftdge straks efter
dette.
Vi komme nu til formen ti, der også kan behove en
förklaring. Ti er altså = -di i fordi og bagge en gammel
hen-synsform af thet. Hvorledes forklares nu denne dobbelte form?
Svaret vil afhange af, hvilken af dem der må anses for at stå
det oprindelige narmest. Turde vi anse ti for aldst, da vilde
förklaringen vare uden vanskeliglied : -di var da opstået ved en
svakkelse deraf; men denne förklaring strider mod en antagelse
af Lyngby og andre. Da namlig forlyden th i aldre Dansk ellers
svarer til nuvarende t (thral — tral) men i stedord og deraf
dannede biord til d (den, der o. s. v. med undtagelse af den ene
form ti), så er man tilböjelig til at tro, at th her har haft en
anden udtale, namlig som å, den samme, som det betegnede
i efterlyd (jfr. Lyngby, udsagnsordenes böjning i J., s. 10), så
at övergången bagge steder bliver fuldkommen tilsvarende (
— t = 5 — d o: den åndende lyd tabes). Man mener endog,
at denne udtale i stedordene har varet den falles-nordiske (jfr.
Lyngby i dette tidsskrift for 1861 s. 320, Jessen,
undervisning i Oldn. s. 18, Wimmer, oldn. formlare g 94 anm. 2 og
g 96 anm. 3). Ifolge denne antagelse må altså ti forklares
af &i eller di. Men hvorledes skal man forklare en sådan
overgang af svag til stark medlyd. en overgang, der er lige
stik mod den almindelige og ellers, såvidt jeg ved, uden
eksempler i Dansk? Ti når dryppe, gcette, lcnytte, skotte,
lukke have udviklet sig af formerne drybe, gcede, krtyde, skiode,
luglice (Jessen, dette tidsskr. for 1864 s. 216 note 5), så er
dette tilfalde ikke analogt; her er, idet selvlyden forkortedes,
den åndende lyd samtidig forsvunden, men der er ikke foregået
nogen overgang fra svag til stark medlyd uden på papiret (lukke
= lugge = ligge). Det synes således misligt at antage, at den
navnte overgang skulde vare foregået ad lydudviklingens natur-
stedord. Dengang kunde der også stå som genstandsord , hvilket nu er
forbeholdt som, skönt det som oprindeligt biord ikke har större adkomst
dertil end der. Men sprogbrugen vil det nu så: sic volo, sic jubeo, stat
pro ratione voluntas !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
