Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige vej; men det lod sig tanke, at den kunde vare sket på
k un stig måde. Når vi erindre, at man vedblev at skrive tlii,
efteråt th ellers var afskaflet uden i et par egennavne og nogle
fremmede ord, hvor det udtaltes t, så var det ikke utankeligt,
at i-lyden kunde vare indkommen på denne måde, såmeget
lettere, hvis ordet måske allerede dengang sjalden brugtes i
daglig tale, så at der ikke var en levende lydform, som kraftig
kunde modvirke den falske skriftform. Denne förklaring, som
ved forste öjekast kan synes ret antagelig, og som kunde
stoltes ved henvisning til de saudsyuligvis ved urigtig
skrive-måde frémkomne former vcelge, valg o. s. v., er jeg dog allerede
af den grund utilböjelig til at anse for rigtig, at den også måtte
anvendes på Svensk, og at det er mindre sandsynligt, at en
sådan tilfaldighed skulde have gjort sig galdende på to punkter
(Svensk har välja, val o. s. v., skönt man også her i aldre tid
kan Dnde g eller gh for /). Desuden er der en auden form,
som ikke lader sig forklare på denne måde: det er det jyske
bindeord te (= at), der er opstået af thet, hvilket allerede i vore
aldste jyske håndskrifter nogle gange Ondes brugt som bindeord
(J. 1, 29,3, 19, 64, F. 38, 98, 1 12, 144, 122; jfr. også V. 2, 27,36, 44,
3,13, s. 61). Föjes nu hertil, at Faroisk— ifolge
Hammers-haimb, A.n.O. 1854 s. 253 — i de fleste stedord har t (tii, tit,
tar, tin, tann o. s. v. men hesin, har, ha5an, hagar), så synes
det klart, at den falles-n ordiske forlyd i disse ord har
varet />; at denne også har varet tilstede i aldre Dansk og i
14de årh. er gået over til t såvel her som i andre ord; atiier
bleven stående på dette punkt — måske fordi det sjaldnere
forekom i daglig tale *) —, men at t senere i de ovrige stedord
er svakket til d (også i fordi men ej i svensk för ty).
Higtig-heden af denne forklaringsmåde bekraftes ved betragtning af
skrivebrugen i Gammeldansk (og Gammelsvensk). Medens der
namlig i vore aldste håndskrifter altid bruges th, så finde vi i
skrifter fra 14de og läde årh. iflang thi og ti, thu og tu o.s.v.
ligesom thing og ting o. s. v. (eksempler kunne ses i del
föregående); omtrent ved 1500 begynder man at skrive then og den,
thu og du o. s. v., og ved denne tid omtrent må altså
övergången t—d have fundet sled (i Svensk forst senere). — Den
’) I jysk te kan bevarelsen af t mulig bero på sammenblanding med det
ligetvdende forholdsord (til).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
