Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tiden vil nu ikke tilläde en naermere Udvikling af den lange
liaikke af lagttagelser, som Fröbel har anstillet paa dette
Om-raade; jeg skal derfor straks naerme mig en Angivelse af det
egenlige Karnepunkt i hans Opdragelseslaere og derved tillige
det Princip, paa hvilket Börnehaven hviler.
Som bekendt bestod al Opdragelse og Undervisning för
Pestalozzi i det vaesenlige deri, at man fyldte Barnet med et
Virvar af isolerede Laerefag, der ikke var beherskede af noget
faelles Princip, nogen failles Metode. Pestalozzis Bestraebelser
efter at flnde en saadan farte ham til at fastslaa Anskuelsen
som den vigtigste Grundsaetning i Undervisningen, som det
ab-solute Fundament for al Erkendelse, og han sogte, med
Tilside-saettelse af de enkelte Laerefags Tarv, at tinde selve
Erkendel-sens Vaesen og Grundform. Denne Grundform mente han at
have fundet i Formen, Tallet og Ordet; ti — saaledes
argumenterer han — det hele Indbegreb af en Genstands
Egenskaber forener sig i dens Omrids, i Formen ; dens
For-hold til andre ligeartede Genstande udtrykkes ved Tallet, og
gennem Ordet, Navnet, göres Genstanden tilegnelig for
Be-vidstheden. — Form, Tal og Navn er failles for alle Genstande,
de er Elementaregenskaberne ved alt, hvad der kan anskues,
men derved bliver de da ogsaa de Piller, paa hvilke al vor
Erkendelse hviler; fra dem, mente han, maa al Undervisning
udgaa, og den maa stille sig til Opgave, at Barnet kommer til
at opfatte enhver Genstand, der bringes det for Öje til
Ansku-else for derigennem at fores til dets Bevidsthed, som Enhed,
o: sondret fra det, med hvilket det synes förbundet, endvidere
at det loerer at erkende dens Form, o: dens Maal og Forhold,
og endelig at det bliver fortroligt med Genstandens Navn.
Mauglerne ved denne Laere er indlysende. Om end
Au-skuelsen saettes som Grundlaget for Undervisningen, fordi den
som sin sjaelelige Reproduktion har Forestillingen, udaf hvilken
da atter Abstraktionen, Begrebet, folder sig som den modnede
Erkendelse, saa tör det dog ikke paastaas, at Tallet, Formen
og Navnet skulde vaere Taenkningens Grundformer, Ii Mennesket
har jo andre Erkendelsesaevner, der er ligesaa oprindelige,
saasom Farvesans, Stedsans o. s. v. — Men dernaest maa det
jo indrömmes, at Kundskaber og Erkendelse ej er tilstrsekkelige
for at fremme Individets Udvikling, ti Dygtigheden, den praktiske
Faerdighed, har en Betydning, der er for stor til, at den
skulde kunne afvises. Dette indsaa Pestalozzi, men lian for-
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
