Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maaede ikke at lose Vanskeligheden, saa ivrig han end
kaemp-ede derfor hele sit Liv.
Fröbel er Pestalozzis Elev, men han bryder med sin Laerer;
han anerkender ikke den af Anskuelsen udsprungne Erkendelse
som Maalet for Dannelsen; det höjeste Princip for
Menneske-udviklingen seger han ikke i Tanken, men i selve Livet, i
Til-vaerelsen. Mennesket hävder ikke sin Stilling som Skabningens
överste ved at betragte Naturen og Omgivelserne i kontemplativ
Ro, han bliver kun den överste derved, at han, med sin
Erkendelse som Grundlag, griber daadkraftig ind. Erkendelsen
er kun én Side af Menneskevaesenet, men al Udvikling, alle
Fremskridt er betegnede af og gaar igennem Virksomhed,
Ar-bejde, Produktion. Da nu Barnets Opdragelse ikke kan liave
noget höjere Maal end at uddanne det til sand
Menneskevaer-dighed, saa maa den knyttes til den Drift, der karakteriserer
Mennesket og betinger dets Udvikling — til Virksomhedsdriften,
ikke den, der ogsaa findes hos Dyrene, men den, der er
Men-neskets Saereje — den perfektible. — Naar Barnets förste
Ud-viklingsperiode, den, i hvilken alt gaar op i Legemets Ernaering
og Udvikling, er endt, begynder det at lege. Det er naeppe
korrekt, naar man paastaar, at Barnet selv opfinder sine Lege;
ti hvad vil delte vel sige andet, end at Legen er en
original, en selvstaendig Virksomhed, en saadan altsaa, hvis Udspring
ikke lader sig paavise umiddelbart i Barnets Omgivelser. Der
synes at vaere en indre Modsigelse i, at Barnet, der ellers i
enhver Henseende tramger til Hjaelp og Vejlcdning, paa et enkelt
Omraade, den levende og skabende Fantasis, skulde komme
udviklet og relativt faerdigt til Verden. Det tör siges, at kun en
overfladisk og uklar Betragtning al Barnet kan lede til en
saadan Antagelse. Erfaringen godtgör, at hele Barnets aandelige
Udvikling sker gennem Efterligningen; lad saa vare, at der hos
det enkelte Barn kan vaere saerlige Anlaeg, saerlige Talenter
lil-stede, saa er disse dog endnu kun til i deres förste
embry-oniske Tilstand; Udviklingen af Ejendommelighederne i denne
Betning tager Tid, og den foregaar gennem Efterligningen.
Ser vi nu hen til Legen, saa viser det sig, at Barnet netop
gennem den gengiver de Indtryk, som det har faaet fra den
lille Verden, i hvilken det lever. Et Barn fra Fastlandet, der
aldrig har set Suen, vilde vanskelig faa det Indfald at lege med
Skibe, og det er lidet rimeligt, at Drengene skulde bryde sig
0111 deres Tinsoldater eller falde paa at slille dem op i Geled-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
