Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verden«hj6rnernes navne i sagaerne.
115
nord. Fra Norge øst til Sverig (s. st. 57). Fra Kongehelle øst
til Sverig, nord til Viken (s. st. 68). Fra Viken syd til Jylland
og Halland (Sn.: H&kon G. 6). Fra Flæmingeland nord til
Nord-•humberland, derfra nord til Skotland, og fra Søderøerne syd til
Man (Sn.: Olav Tr. 31). o. s. v.
2) Ligeledes tit indenfor Danmark: Jylland «sønden for
<åen« og «norden for &en« er Sønderjylland og Ndrrejylland.
Skodborgå ligger nord for Hedeby (Kn^tl. 22). Kejser Otto
stikker ild i Danevirke ved søndenvind (J6msvikinga-saga 10).
Kejser Otto vender fra Limfjord tilbage syd til Slesvig (brudstykke:
fornmanna-sOgur XI 417). Gradehede ligger syd for Viborg
4Kn^ll. 117). Valdemar går fra Sælahd gennem Fyn til
Medel-farsund og nord til Jylland (Kn^tl. 111). Harald Hårdråde styrer
fra Norge syd Isungs Halland (Sn.: U. U. 62). Møn ligger syd
fra Sæland (Kn^tl. 119).
3) Man kunde omvendt lige så godt få ud, at nord var lagt *
1 nordvest, eller hélt i vest, om ikke i sydvest. I Norge
kaldtes, og kaldes, vestlandet lige ned til Lindesnæs: »nordenfjælds«,
alt øst for: »søndenfjælds«, fordi tjælddraget hælder over mod
nordøst, de store elve løber fra fjældene syd efter, og det
nor-•denfjældske når længst mod nord. Landskaber på vestsiden
regnes nord for de østlige. »Når man f. ex drog fra Tunsberg
langs kysten til Bergen, hed det, selv fårend man kom til
Lindesnæs, at man drog nordefter« (P. A. Munch
historisk-geogra-phisk beskrivelse af kongeriget Norge i middelalderen s. 15),
uagtet man drog mod sydvest. Olav Tryggves6n er i Viken og
går nord til Agder (Sn.: Olav Tr. 60). Vestagder heder også
Nordagder (Sn.: Håkon G. 20), fordi det ligger vest fra
Lin-desnæs.
Her er håndgribelig grund til tilsyneladende flytning af nord
til vest. Lige så simpel forklaring på tilsyneladende flytning af
nord til øst ligger lige for hånden: hele skibsfarten og handelen
gik over Hedeby; enhver norsk skipper, der skulde til Jylland,
d. e. til Hedeby, sejlede gennem sundene syd ud for alle øerne,
og drejede så ind i Sie, kom altså fra Sæland og Fyn syd til
Jylland; enhver tysk handlende, der vilde til øerne, gik fra
Jylland, d. e. fra Sies munding, nord til Fyn og Sæland. Enhver
adenlandsk skipper kom fra Ø-Danerne syd til Jyderne, og
omvendt. Det var derfor almindelig skippertalebrug at regne
Jyderne sydligere end de andre Daner. Alfred den Store havde
sine efterretninger om Norden fra to skippere, Nordmanden Ot-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
