Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tar, og Ulvsten (uvist hvorfra). I Alfreds angelsaksiske geographi
kaldes derfor Jyderne *Syd-Daner«, uagtet det britiske hav
rigtig lægges vest for dem (se f. ex. Rasks side afhdlgr I 302).
Alfreds iSyd-Daner« og »Nord-Daner« er ikke to folk, eller to
riger, men skipperopfatning af provinsernes beliggenhed for
hinanden. Islandske forfattere, der ikke kendte grunden til denne
opfattelse, og havde hørt om, i hvad orden man sejlede forbi
øerne, måtte videre slotte, at Samsø og L«sø lå vest for Fyn,
Vendel vest for Jylland.
I Danmark selv galdt dette talebrug næppe. Sakse (Mallers
udgave s. 10. 11) lægger rigtig Fyn øst for Jylland, Sæland øst
for Fyn, Skåne øst for Sæland.
. Adam af Bremen (IV 4. 5) siger, at når man gennem Jyl~
land går til Fyn, rejser man lige i nord (d. e. fra Sies munding),
og gennem Fyn lil Sæland lige i øst. Men derefter bliver det
ham for indviklet: på Sæland, siger han, har man Jylland i vest,
Fyn i syd. Det var for meget forlangt, at han skulde hitte nd
af det uden landkort.
Anmeldelser.
Amédée Thierry: recits de l’histoire romaine au Ve. siécle.
Paris. 1860. Didier. 8. 516 Sider.
Iblandt de store historiske Skribenter, hvoraf Frankrig har
havt saamange at opvise i dette Aarbundredc, er det fremfor All*
Guizot og Brødrene Thierry, der have bragt Frankrigs ældste
Historie til at staae i et nyt Lys. Men medens A ug as tin
Thierry og Gnisot have fremkaldt en Omvæltning i hele
Opfattelsen af og Kjendskabet til deres Fædrelands Historie under
Meroviagerne og Carolingerne, har Amédée Thierry taget ait
Udgangspunkt tidligere og skildret Fraukrigs Historie i dets celtiske
og romerske Periode. Histoire des Ganlois, hans første
betydelige Arbeide, adkom 18*28 og Fortsættelsen Histoire de la G au le
soas l’administration romaine i 3 Dele udgav han i 1840
og de nærmest paafølgende Aar; men dette fortræffelige Værk er
endnu ikke fuldendt, det naaer ikke længere end til Theodosius
den Stores Død, og Slutningen, hvori Gallien skal skildres under
Folkevandringen, mangler endnu, skjøudt den efter Forfatterens
Løfte vil udkomme inden kort Tid. At der er gaact saa lang Tid
hen imellem 3die og 4de Deel, hænger væsentlig sammen med de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
