Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omfattende Stadier, Thierry har følt sig opfordret til at gjøre af
Folkevandringen og Romerrigets Opløsning, Hans Værk „Attila et
ses 8uecessears<( og flere Afhandlinger i Revae des deux
mon des over Afsnit af det 5te Aarhundredes Historie, og ligeledes
hans nyeste Skrift, det der er Gjenstand for nærværende Anmeldelse,
„Récits de l’histoire romaineu, er en Fragt af disse Stadier.
Ban omtaler selv dette i sin F ortale som blevet til paa Grand af hanø
Trang til at forstaae Udviklingen af Forholdene i Gallien, han har
ikke kunnet slaae sig til Ro ved den almindelige Fremstilling af det
▼estromerske Riges sidste Tid, og jo mere han fordybede sig i Stadiet
mS Tiden, desto mere følte han sig fængslet af den, og desto mere
fm 1te han Trang til at give en Skildring af den.
Gjenstanden for dette Værk er Tidsrammet fra 467—493, og
i første Øieblik vil Læseren vel andre sig over, at denne Tid har
kunnet afgive Stof for et Arbeide paa over 500 Sider. Hvem har vel
ikke fra sin Skoletid et Indtryk af Tomhed og Kjedsommelighed fra
denne Tid, hvor Skolecompendiet gav en Mængde Navne paa Keisere, der
kun regerede faa Maaneder eller faa Aar, og som man ikke fik
Andet at vide om, end at de for Størstedelen vare afhængige af
Sveveren Ricimer, og at den Sidste af dem, Romulus Momyllus
Augustulus, blev afsat af Heruleren Odoacer, som regerede, indtil
han igjen blev fortrængt af Østgotheren Thoodorik? Og dog er
det en overordentlig interessant Tid, rig paa mærkelige
Personligheder, stærke Lidenskaber og store Omvæltninger. Aldrig, siger
Thierry, har Menneskeheden, saa længe Verden har staaet, lidt
atørre Ulykker, og maaskee har den heller aldrig seet større Dyder
udfolde sig. Thierry s Værk kan end ikke siges at give en
udtømmende Skildring af Rigets Historie i denne Tid, en saadan ligger
ikke i dets Plan. Ligesom man i hans tidligere Værker bestandig
▼il see ham overveiende drage det frem, der vedkommer
Nationaliteterne, saaat han f. Ex. i sin histoire de la Gaule i Sammen
ligning dermed lader Skildringen af Institutioner og Meget af
Samfundslivet stærkt træde tilbage, saaledes har han i dette Værk
•tillet sig paa det samme Standpunkt — unægtelig ogsaa det
in-tereasanteste, hvorfra Begivenhederne kunne sees, da det netop
m* et Riges og en Nationalitets sidste Kamp for sin
Selvstændighed, der danner Hovedpunktet i disse 26 Aar. Paa den ene
Side truede Barbarerne, og de troede ikke blot, de vare nsBsten
jdlerede Seirherrer, thi Alt var tabt udenfor Italien med Undtagelse af
dat sydlige Gallien og Noricam, som der endnu kæmpedes den sidste
Kamp om. Medens i gamle Dage Herskermagten i saa mangt et
afhængigt Rige var bleven bortgivet efter Romerfolkets eller dets
Herskeres Lune, saa var det nu kommet saavidt med Romerrigets
Selvstændighed, at germaniske Konger blandede sig i det
romerske Keiservalg; efter Maximus’s Drab 455 havde Vestgotherne
givet Riget en Keiser i Avitus, og snart efter søgte Genserlk
at paatvinge det en Hersker i den usle Olybrius. Rundt
omkring i Rigets gamle Provindser brød det romerske Sprog og
den romerske Cultur sig imod det overvældende Barbari, og selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
