Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Deel nf Riget, der endnu stod uafhængig, var aldeles
gjennem-trængt af det Barbariske. Despotiets falske Politik havde allerede*
for længe siden bragt Romerne til at give Vaabnene fra sig,
Svaghed og Magelighed var kommet det til Hjælp, og istedenfor de
gamle Tidurs nationalstolte Legioner vare na de „skindkl»dteu
Har barer bievne Rigets Forsvarere og med det Samme dets Herrer.
Kn germanisk Krigeradel med sine Fyrster i Spidsen havde havet
sig ved Siden af den romerske Embedsadel, og nu var det Barbari,
>nan meeat m aat te frygte for, ikke mere ved Grændsen, det rar I
selve Keiserdømmets Skjød, i Spidsen for de romerske Armeer, ved
selve Keiserens Side. Man seer offentlig i Rom Nedstammen fra
barbarisko Konger prises som kongelig ved Siden af Nedstammen
fra østromorske Keisere, Kicimers Ahner fremhæves ved Siden af
Anthemius’s1). Endnu holdt en forunderlig Sky de germaniske
Fyrster tilbage fra at give Rigets Selvstændighed Naadestødet, det
var den samme Følelse, der fyldte dem med en saa eiendommelig
Ærefrygt ved Synet af Roms og Constantinopels Storhed*), endnu
vovede Ingen af dem selv at iføre sig „Purpuret", og ligesom
Frankeren Arbogast, dengang han reist c Oprørsfanen mod Theodosias
havde opstillet Romeren Eagenius »om Keiser af Navn for bag ham
at være Kigets virkelige Hersker, saaledes vovede heller ikke Bi*
cioier endnu at opkaste sig til Hersker, og selv Odoacer
bemeg-tigede sig kan paa en saadan Maade Riget, at ban anerkjendte
Keiseren i Constantinopel som sin Overherre. Ligeoverfor sine egne
Landsmand var han Kongen; men i Forhold til Romerne var han
„Patricieren**, der skyldte den østromerske Keiser denne Værdighed»
Keiaerpurpuret var i Constantinopel, og Odoacer selv kjendte ingen
•tørre Hæder end den, paa gammel romersk Viis at feire en Triamph
i Rom, da han havde tilintetgjort Ragernes, sine egne gamle
Landø-inænds -Magt ved Donau. Først Theodorik var det forbeholdt at
gjere Ende paa Italiens Selvstændighed, skjøndt endnn ander hank
det Romerske paa mange Maader bevarede sin Betydning, og
igjenncm disse 3 mærkelige Mænd, Ricimer, Odoacer og Theodorik
gennemløb den barbariske Indflydelse sine 3 store Phaser; mern
hvergang bliver Bølgeslaget stærkere og stærkere, og 49$ sank
det hjælpeløse Vrag. Men allerede ved Anthemius’s Thronbestigel—
46« var Faren bleven saa stor, at al Kamp derimod rar frng^
tesiøs, Majori&n paa Keiserthronen var faldet for Snigmorder*
haand . begrædt af sine Samtidige, der i ham begræd deres.
e*ne skuffede Forhaabninger, Orestes, Romulus Augustolaø’s Fader,
maatte bukke under i aaben Kamf, da han søgte at tøile de
barbariske Leietropper, Keisermagten var en saa piinlig Stillag,
at gjentagno Gange Thronen maatte staae ledig flere Maaneder>
lordi Ingvu havde Mod til at bestige den, og paa Tid.
*■ S i J. Apoll. Paneg. in Antli*? mi ud.
% $aaun*iihgii Jornåndes de rebus Get. c. ’S om den vestgothiska Koag:
Aiiiuuiirik* Bcsh« i CuusUiniinopel paa Theodosius» Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
