Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
væger sig her i raske Trek, man aeer Genaerik overfalde den
romerske Flaade og under en grændseløs Forvirring entre de romerske
Skibe, hist og her forsvare de overfaldne Romere sig med
Fortvivlelsens Tapperhed og iblandt dem først og fremmest Underfeltherren
Johannes. Hans Skib er allerede entret, og af Beundring for hunø
Tapperhed tilbyder En af Genaeriks Sønner ham Livet, men med Foragt
udbryder Romeren: <(Livet! viid, at Johannes aldrig levende skul
falde i Hænderne paa Hunde* og med det Samme springer han over
Bord. Saaledes Btaaer der hos Thierry, men i Kilden (Proeopiua da
bell. Vand. I, 6.) staaer der o di •.. ig &dXa<Wav xafrqxs to øtoøpør
ixetpo fiovov dnoqi&sfådfievogi æg ov fiij nots ’loodvvyg vni
xvvmv ifåvTficu; der kan efter Anmelderens Mening ingen Tvivl være,
om, at Thierrys Forandring er heldig, at Situationen her kræver
den ligefremme Taleform.
Men hele denne Bestræbelse for at bringe Anskuelighed og
Fylde ind i Fremstillingen, for at raade Bod paa Kildernes Magerhed
▼ed med Frihed at udvikle de deri givne Antydninger til lerende
Billeder indeholder naturligviia en stor Fare, den nemlig at udmale,
hvor der Intet er, som kan udmales, at komme ind paa Declama»
tionens og den tomme Bredes Enemærker. Thierrys hele Stiil er
væsentlig Rimpe], og det Declamatoriske holder ban sig i det Hela
fri for; men man kan dog ingenlunde frikjende ham for at gaao for
vidt i sine Udmalinger, for at lade Adskilligt træde frem eom
Historie, der i Virkeligheden kun er Digt og Fantasi. Skjøndt han
ikke sjælden fremstiller, hvad han anfører, aom Gisning af aig mIv
(f. Ex. S. 222, 241, 250, 252 — 53, 256, 257, 258, 266, 267,
273, 348, 431), burde han utvivlsomt have gjort det endnu oftere«
Det er klart, at en saadan fri Behandling, som den hef er Tale om, ku»
lader sig forsvare, naar den er foretaget med Besindighed og Smag,
enhver Udmaling, der gaaer ud over, hvad der ligefrem staaer i
Kil-derne, maa have et saadant Sandsynlighedens Præg, at man giver
Forfatteren Ret i, at netop paa den Maade maae Begivenheden*
være gaaede for sig, den maa ligesom en god Conjectur i en
Forfatters Text være slaaende. Dette gjælder vistnok meget ofte oa
Thierrys Behandling; men ikke sjælden kommer man ved en
Sammenligning med Kilderne til det Resultat, at Bkjønt det vistnok er muligt,
at Begivenhederne kunne have fundet Sted saaledes, som han
freta-stiller dem, saa er der lige saa megen Rimelighed for, at de kumte
være foregaaede paa en anden Maade, og undertiden maa man
erklære hans Combination eller hans Udmaling for beviialig urigtig«
Den anden Fare, Forfattere som Thierry ere udsatte for, er, at dio
for at finde characteristiske Træk og faae Detailler frem, let undertidea
blive ucritiske og tage deres Tilflugt til Kilder, som kun kunne
benyttes med megen Varsomhed. Han har i sin histoire de la
Gaule flere Steder begaaet denne Feil ved en overdreven Benyt*
telse af Legender og Panegyriker, og her i dette Værk kommer det
stærkt frem ved hans Skildring af Odoacers Regering (Side 457—
458). Det gaaer ikke an at stille den i det Lys han gjør, naar
der ingen anden Støtte er derfor end Ennodius’a svulstige Panegyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
