Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
linger efter dioie (Decader), og vort Værk deler dg derfor i 4 saa*
danne, hvis Fortaler indeholde Bedømmelsen af de respective
Haand-skrifter. Hvad nu den første Decade (Bog 1 —10) angaaer, da børe
de alle til samme Familie og ere udgaaede fra det, som Flavius og
Dexter Nicomachus og Victorianas 400 Aar e. Chr. emenderede,
hvilket vore ældste Haandskrifter udtrykkeligt bevidne. Men naar
her tales om det Urhaandskrift (codex archetypos), hvorfra alle vore
ere udgaaedef menes ikke dette, thi efter den Forestilling, vi kume
danne os Urhaandskriftet, synes det at maatte tilhøre en senen
Tid, som ligger vore Haandskrifters, af hvilket intet er »ldre end
10de Aarh., nærmere. At na alle vore Haandskrifter virkelig ere
udgaaede fra et og samme, fremgaaer allerede deraf, at nogle Ord
i dem alle eie gjentagne paa urigtige Steder, at andre i de
allerfleste ere udeladte, og at de alle have større Laenner tilfælles,
som ere fremkomne ved at Blade vare udfaldne i Urhaandskriftet.
Saadanne paavises Livius VIII, 23, 10 og IX, 39, 4. Men Critiken
lader sig ikke nøie med at constatere dette; den maa nærmere
undersøge de enkelte Haandskrifter for derved at komme til
Kundskab om, af hvad Beskaffenhed hin første Kilde har været, til hvilken
vi gjennem vore kunne komme tilbage, og hvorvidt den selv har
indeholdt Feil, saaat den atter maa gjøres til Gjenstand for Critik
og Emendation for at komme til den oprindelige Test. Der visas
nu, at i alle eller dog de fleste Haandskrifter — thi at et eller
andet heldigt eller uheldigt har rettet en eller anden Feil har intet
at sige — findes Fejltagelser, som maa være gaaet over fra
Urhaandskriftet, saasom Forvezlinger af Ablativ og Accusativ
Singa-laris, hvor Forskjellen blot beroede paa et m (L. IX, 26, 13
pro-gressus in contione for -nem), at Ord i Tal, Kjøn og Casus rette sig
efter det nærmeste, medens de grammatikalsk høre til et andet
(L. III, 13, 8 vades publicos dedit istedetfor publico), at Ord ere
omstillede (Liv. VIII, 32, 9 adversus singula quae for adv. quas singula),
at enkelte Bogstaver eller Stavelser ere gjentagne (Liv. 1, 30, 11
rex ex istedetfor rex) eller kun satte engang, hvor de skulde staae
to Gange, lutter Beviser paa, at Urhaandskriftet har indeholdt mange
paa skjødesløs Afskrift beroende Feil, som det er Critikena Sag
at rette.
Af en anden Art ere de Feil, som ere opstaaede deraf, at der
i Urhaandskriftet var tilsat Ord for at tydeliggjøre Meningen, og Mt
disse ved Misforstaaelse af Afskriverne ero optagne i Texten, hviø
Sammenhæng de forstyrre, saaat de derved forraade sig som
Tilsætning. Nogle af disse ere tydelige nok, andre dunklcre, men om
Sagen i det Hele er der ingen Tvivl. Et lignende Tilfælde er det,
at et Ord i Urhaandskriftet var sat ovenfor eller ved Siden til
Forklaring af et andet, som forekom Afskriveren vanskeligt, og da
ligeledes af senere Afskrivere er optaget i Texten snart foran snart
bagefter, ja endog indeni det andet. Liv. X, 37, 15 har et H«
locus templo effatus sacratus, et andet locus templo sacratus effatu*, op«
staaet af locus templo aafratut Liv. X, 43,12 er af ProPe opstaaet ftø
effatus; temere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
