Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prope mere. Man antog ofte dette urigtigt for en dobbelt
Læse-inaade, medens det knn er en Forklaring, og Critikeren maa
udfinde, hvilket af Ordene der kunde synes vanskeligt for Afskriveren
ag maa rare det oprindelige. Endelig var der i Randen af
Ur-haandskriftet tilføiet en kort Indholdsangivelse, som paa sine Steder
i nogle af vore Haandskrifter er optaget med i Texten, i andre ikke.
I de her nævnte Tilfælde var ikke Feilen, men kun Anledningen til
den tilstede i Urhaandskriftet; den findes derfor ikke i alle, men
kun i nogle af vore Haandskrifter; og her have vi da et Middel til
at danne os en Forestilling om de enkelte Haandskrifters indbyrdes
Forhold og Værdi, en Undersøgelse, som er af Vigtighed, da vi ved
at sammenligne dem komme til Kundskab om, hvad der har staaet
1 Urhaandskriftet, og altsaa maa vide, hvilke der staae det nærmest
og ere paalideligst« Vidnesbyrdene maa veies, ikke Varianterne tælle«.
En egen Classe danne eodex Mediceus (M) og den nu tabte
eodex Rhenani (R), der begge bave optaget de saakaldte dobbelte
Læsemaader fra Urhaandskriftet, begge have indsat de samme
Rand-angivelser i Texten og overhovedet stemme nøie overeens, saaat de
ogsaa have to Omsætninger af Blade, som de andre ikke have.
De ere de bedste af vore Haandskrifter og give ofte det Rigtige
«Iler det* Spor, navnlig er M det eneste, som antyder Lacunen Liv.
¥111, 23, 10, men de ere ingenlunde frie for slemme Feil. Nærmest
disse staaer Parisiensis (P), men det har af de dobbelte Læsemaader
kan den ene, har ingen Randangivelser optaget og ingen af
Blad-omsætningerne i M. Mindre gode ere Leidensis prior og Harleianus
prior (Li og H>), der ligesom M og R staae hinanden nær og
danne en egen Classe. Fra et med dem eller P beslægtet
Haand-skrift ere de øvrige siettere udgaaede med deres Feiltagelser,
Rettelser og Interpolationer, som snart ere fælles, snart særlige, saaat
det er vanskeligt at classificere dem og tillige unyttigt, da det er
lidet sandsynligt, at noget rigtigt skulde findes i dem, som de 8
fornævnte Classer ikke have.
Ved saaledes at sammenligne Haindskrifterne med Hensyn til
deres Værd og Qodhed, deres Overensstemmelse og Forskjellighed
og Læscmaadernes Forhold med Hensyn til mulig Opstaaen af
hinanden komme vi til, hvad der har staaet i Urhaandskriftet. Den
rationelle Critik træder nu til, undersøger dette med Hensyn til
Indhold og Sprog og søger at udfinde det rette. Det kommer her an
paa et nøiagtigt Bekjendtskab med Oldtidens Aand og Sprog og
særligt med vedkommende Forfatter, og et aabent Blik for Feil og
Anstød saavel tnod Sammenhæng og Logik, som mod Sprogbrug og
Grammatik, Egenskaber som findes i høi Grad hos Madvig. Saavel
dette, som hans tidligere Værker, indeholde mange Vidnesbyrd ovn
den Klarhed, hvormed han forstaaer at opdage, hvor Ordene sige
noget Andet end det, Forfatteren kunde ventes at have sagt, og at
paavise det rigtige, ikke det absolut rigtige fra hans eget, men det
bistoriak rigtige fra Forfatterens Standpunkt. Det samme Blik finde
▼i for de sproglige Phænomener, saavel en klar Kundskab om de
almindelige grammatikalske Regler og Ordbetydninger, som om derea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
