Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overgange og særegne Anvendelser og Grendserne for det Tillade*
lige; endelig en pæregen Gave til at see, hvoii Feilen ligger og ved
Rettelse, ofte blot af et enkelt Bogstav eller af Interpnnctionen, at
give det Rette. Det seer ndy som om Sproget var blevet levende
for bam, omtrent saaledes som vi i en Correctur eller i et
skjødea-løst skrevet Brev i vort Modersmaal let opdage Feiiene og rette dem»
Ved de enkelte Emendationer gaaes na saaledes frem, at førat
Nødvendigheden af en Rettelee paavises, fordi den bidtil brugte Lem*
maade strider mod Indhold eller Sprog, dernæst den rette Læse
maade hævdes eller Conjectur anvendes. Et Par Exempler skal jog
her anføre.
Liv. II, 16, 5 His (de Sabiner, som med Attius Clausus vare
flygtede til Rom) dvitas data agerque trans Anienem. Velu* Claudia
tribus, additis postea notfis tribulibus, qui ex eo agro venirent, appdlaia*
Niebuhr og Andre have bemærket, at der ellers ikke omtales en
gammel og en ny tribus Claudia. De knnde med større Ret have
bemærket, at det var en underlig Grund til Navnet den gamle Tribus,
at den havde faaet nye Tribuler, og at det var uklart, hvem dieae nye
Tribuler vare, der kom fra det Stykke Land, som allerede var givet
til Sabinorne. Forandring af et Bogstav og urigtig Forbindelse af
Ordene har forvansket Opfattelsen. Der stod oprindelig: Vetus Claudia
tribus, additis postea novis tribulibus, qui (d. e. illi, qui) ex øø agro
venirent, appellati, og det er saaledes at forbtaae, at den claudiske
Tribus oprindelig blot bestod af de Sabiner, som fulgte med Attiuø
Clausus og erholdt Land hinsides Anio. Siden, da der til denne
Tribus blev lagt nye Tribuler, som boede udenfor bint Stykke Land,
blev det Sprogbrug, at de, som kom fra dette til Comitierue i Rom,
ved Benævnelsen den gamle Claudiske Tribus akjelnedes fra de
andre. Conjunctiven i Bisætningen, qui venirentf er brugt til tt
betegne en oftere gjentagen Handling. Appellata er opstaaet af det
følgende a (Appius). 8ml. L. I, 43, 1 prima dassis emnes appeQaH
V, 34, 5 (hvor der tales om Gallernes Overgang til Italiaa)
Is (Bellovesus) quod ejus ex populis abundabat, Bituriges9 Arvernos,
Senones, Aeduos, Ambarros, Carnutes, Aulercos excivit. At Senones er
nægte og tilsat af En, som i denne Liste savnede et af de
be^jead-teste Navne, have mange seet, da Livius koit efter (35, 3) beretteri
at de (recentissimos advenarum) ankom langt senere. Dernæst kaa
ejus kun henfures til Bellovesus, men han havde ingen Folk, imb
havde faaet Lov af Am bigatus til at tage Folk med fra •hans
Rige-Madvig foreslaaer at læse: Is quod in sex populis abundabat, Bit.f
Arv., Aeduos, A.t C., A.y excivit.
Mange Vanskeligheder og Forklaringsforsøg har en urigtig
Intar-punction voldet hos Liv. II, 41, 4» hvor der skal staae: quae (plebs)
primo coeperat fastidire mutius vulgatum; a civibus isse ad sodo*~
Netop deri bestod efter Plebejernes Mening denne vulgatio.
Tidligere satte man Comma efter munus og optog, istedetfor isse, em
efter en Rettelse i R, hvor der først havde staaet isse.ligeaom i P.
I M staaer egisse, som er opstaaet af isse.
For 2den Decade af Livius er Vurderingen af det critiske Ap-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
