Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
læses tantum hostiae ductae ante currum. Kun Offerdyrene førtes fom
Vognen; Fangerne manglede. XXXI, 49 hedder det neque captiwi
ulU ante currum ducti, neque spolia praelata. Ogsaa der ure altsaa
knn Offerdyrene, men her siges, hvad der manglede, XL, 38, 9
hvad der kun fandtes. XXXIV, 52, 9 siges om en almindelig
Triuraph: et hostiae ductae et ante currum multi nobiles captivi obsidesque.
Til de sidste 5 Bøger af Livius er der intet andet Haandskrift
bevaret end det, hvorefter Simon Grynæus først udgav dem (1581),
og som nu bevareB i Wien; og foruden det, som manglede deraf
paa Grynæus’ Tid, er der senere tabt 9 Capitler, hvortil vi altsaa
kun have Gryns&us’ Text. Selve Haandskriftet har tidligere ikke
været tilstrækkelig confereret; først Madvig har skaffet sig en af
Overlærer Forchhammer 1853 besørget nøiagtig Collation og gaaende
ud derfra behandlet Texten, som om han var den første Udgiver.
Haandskriftet synes at være fra det 6te Aarhundrede, er temmelig
unøiagtigt og fuldt af Feil, men de ere i Almindelighed lette at
opdage og ikke skjulte ved Interpolation. Der er derfor her megen
Anledning til Anvendelse af Conjectur, som ogsaa Grynæus selv
ofte har brugt. Meget hyppigt ere et eller flere Ord udeladte;
Mange af disse Lacuner ere tidligere paaviste, flere har Madvig
opdaget. L. XLII, 54, 4 læses nu oppidani, depulsi muris, ad portam
tuendam concurrunt. Det vilde imidlertid være forgjæves at holde
Porten, naar Fjenden alt var paa Muren, og havde han alt vøret
der, behøvede han ikke siden at være kommen ind ad Porten (( 5).
I Hdskr. staaer oppidani depulmoris ad portam. Der maa have været
fortalt, at Fjenden havde gjort et forgjæves Angreb og kan have
staaet depulso hoste muris. Ogsaa Omsætninger af Ord findes
undertiden. I L. XLV, 3, 6 staaer der: Rhodios nec utilitatium Graecia*
neque cura impensarum populi Romani, sed pro Perseo eam tegatumem
misisse. Det er tydeligt, at den til begge de negative Led hørende
Ablativ cura ikke kan staae mellem Nægtelsen og den anden Genitiv, men
at der maa læses cura neque istedetfor neque cura. L. XLIU, 2, 12
har Afskriveren antaget et Ord consultum for to og sat et, som
skulde staae foran, ind imellem, consultamentum for tamen consultum*
Undertiden ere Ord satte to Gange, enten lige efter hinanden eller
med Mellemrum f. E. XLIII, 12, 9: cura praebebat in classem eurrn
ille istedetfor: Curam praebebat. In classem mUle. Undertiden gjen«
tager Afskriveren nogle Ord for at rette en Feil ved dem. Meget
sjeldent er det derimod, at fremmede Tilsætninger ere optagne i
Texten. L. XLII, 17, 6, hvor Perseus’ Forsøg paa at bestikke
Ramnius fortælles, hedder det: cujus (veneni) scire se comparationem
plurimum difficultatis et periculi habere; pluribus consciis comparari,
eventu praeterea incerto esse. Det hører ikke med til Vanskelighederne
ved at skaffe sig Giften, at Udfaldet er usikkert, og Verbet comparari
er slæbende efter comparatio. Alt bliver rigtigt, naar vi adelade
dette Ord og læse: cujus scire se comp. piur. diff. et per. håber*
pluribus consciis; eventu praeterea incerto esse. Da man ikke saae, at
pluribus consciis hørte til det foregaaende, tilføiede man comparari.
Jeg skal endnu kun omtale et Sted, nemlig L. XLV, 27, 5,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
