Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fordi Drengen i Skolen foruden Bogen har Læreren, hvis Veiledning
og Medvirkning falder bort ved Selvstudiet, og fordi den Ældre, der
arbeider ene med egne Kræfter, behøver paa engang baade Mere og
Mindre end Skolediøciplcn. Som Bogen er, troer Anm., at dens
ejendommelige Form og Foredrag i høi Grad vilde besvære dens
Anvendelse som Skolebog. Hvorledes skal cn Discipel hitte Rede i,
oversee og fastholde den i en Mængde Smaaparagrapher udstykkede
Fremstilling, tilmed naar den, som her, har Mere af Foredragets
Frihed end af Skolebogens Concision, eller hvorledes kan Man lære
kam Verbalformationen, ved „en rent mechanisk Indøvelse11, naar
dertil skulde benyttes en Udvikling, af hvilken Læreren først vilde
blive nødt til at udskille det umiddelbart Anvendelige o : omarbeide
Bogen. ’
Det har overhovedet, saavidt Anm. skjønner, ikke været til
Fordel for Hr. Fistaine under Udarbeidelsen af denne Grammatik,
at han med en vis Forkjærlighed har holdt sig til en enkelt For*
gjænger. Overseer man nemlig Bogen, saa finder Man, at
Hovedpartiet, for hvis Skyld det Øvrige næsten synes at være blevet til,
er en noget forkortet og i Anordningen forqjpdret Bearbeidelse af:
„Die franzftsische Conjugation, nebst einem Versuche uber die
Bil-dungsgesetze der franzdxischen Sprache, v. Heiiir. Kurz”, der gik
ud paa en, paa Undersøgelsen af Sprogets Lydforhold grundet ny
Ordning af de franske Conjugationer. Ligesom Gjenstanden vel
fortjente en Undersøgelse, saaledes indeholder denne Monographi, som
iøvrigt ikke synes at være bleven synderligt paaagtet, endel gode
Bemærkninger og Iagttagelser, der, om de end ikke ere særdeles
fjerntliggendef), dog maaskee dengang (1843) vare i mindre Grad
Faslledsgods, end de nu turde være. Ku’rz urgerer, at det franske
8prog har sine eiendommelige Lydlove og Vellydsregler, hvis
Betragtning maa holdes strængt sondret fra Spørgsmaalet om Latinens
Overgang til Fransk, og at Forandringer og Overgange indenfor det
enkelte Verbum blive at opfatte som Resultater af Lydlovene
anvendte paa dette enkelte Ords Stamme, saa at man deraf maa
forklare Overgange som pouvoir -je peux, je Henne - nous tenions, faillir -je
Jom9 o. ø. v. o. s. v. Herved er imidlertid at bemærke, at de
Lydlove, der vise sig i det franske Sprog, som det nu fuldfærdigt
foreligger for Betragtningen, dog ikke saaledes kunne adskilles fra dem,
der bestemmende have ligget til Grund ved det nye Sprogs
Udvikling af det latinske. Fra den Tid, da Bruddet mellem det fordær
vede Latin og det opstaaende nye Sprog egentlig gik for sig, fra
c. 400—c. 800 efter Chr. F., have vi herom ingen tilstrækkelige
Efterretninger eller sammenhængende Sprogprøver. Det første
sproglige Actstykke er fra 841, de bekjendte Edsformularer. Derefter
kommer i det tiende Aarhundrede.Eulaliabymnen, Fragmentet
fra Valencien nes, samt nogle andre Stykker og derefter den
1 denne Henseende mna det være Anmelderen, der først ved Dr. Fistaines
Henvisning i Slutningen af hans Fortale er bleven mindet om Kurz’s
Skrift, tilladt at paaberaabe sig sin egen Erfaring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
