Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
que sammensatte (quoique, puisque o. s. v.) men ogsaa si o. s. v., og
oversættes da ligesom den Conjunetion, i hvis Sted den træder."
Fuldstændigere og correctere vilde det hedde omtrent saaledes: Si,
q%tand, comme og de af que sammensatte Partikler, som quoique,
puisque o. d. blive, naar de i flere paa hinanden følgende ensartede
Led skulde gjeutages, erstattede ved que alene, som paa Dansk ikke
tidtrykkes — og her er endda nogle Ord færre. S. 80 § 134 a.,
hvor der tales om <U (genitivus partit.), hedder det: „Dette finder
især Sted a) ved de substantiviske Ord beaucoup (Meget), peu
(Li-<det), plus (Mere), tant (Saameget) o. s. v., der træde istedetfor de i
Fransk manglende Adjectiver „man^e”, „faa”, „flere", „saamange”
o* s. v.: beaucoup d’hommes, plus d’argent o. s. v., b) ved Nægt el*
serne ne-pas, ne-point o s. v., som bruges til at udtrykke det danske
„ingen” eller „rntet”: je n’ai pas d’ennemis (ingen Fjender, egl. ikke
af F.)”. Iler mangler en stor Del af de paagjældende Mængderord,
endvidere sans (?ans avoir d’argent), bien (bien des hommes, bien
ifauires), andre Adverbier (il a énormément d’argent) — næsten
Alt-aaannen af den Art, at Disciplen ikke kan undvære det og allerede
i tredie klasse bør have Besked derom. Selv kan han ikke udfylde
Lacunen, altsaa maa, som sagt, Læreren gjøre det. Hvorfor da
knibe paa de faa Linier, som vilde udkræves til Regelens
Fuldstæn-diggjørelse? Ogsaa Capitel 3, om „Substantivernes Forhold i
Sætningen”, hvorunder Brugen af de og å og overhovedet hele
Casoslæren, er paa flere Puncter meget kort.
Til forestaaende almindelige Yttringer skal Anm. knytte nogle
Bemærkninger om enkelte Puucter. S 14—15 § 40 hedder det:
„det franske Sprog har ingen Caeusendeler og følgelig ingen
Declinat ion . . . En Undtagelse herfra gjøre de bun-dne personlige
Pronominer, der, ligesom i Dansk, have en egen Form (ikke en
Caansendelse), naar de staae som Object, Hentynsobject og tildels
som Prædicatsord.” Dette stemmer med Prof. I.s Yttringer i det
ovenomtalte Program, hvor han taler om den Maade, hvorpaa hos
Måtzner og Abrahams Brugen af de og & er henført under
Rubrikerne Genitiv og Dativ, og erklærer sig mod al Tale om Casus i
det franske Sprog. 1 Hovedsagen har Prof. I. ustridigen Ret, da
det er et Factum, at Fransken har mistet eller opgivet
Casosendel-serne og da det er urimeligt, at ville indtvinge Udtryk, sum je vais
k Paris eller je viens de Rome i et Schema, der ligger udenfor den
i Sproget levende Bevidsthed. Men paa den anden Side synes det
eiheller at kunne nægtes, at Sproget i væsentlige Henseender
opfatter de og k paa en særegen Maade, som „Casuspræpositioner",
eiheller, at visse Prononiinalformer ere virkelige Casus, umiddelbare
Affødninger af de latinske1). — I 8 54, under Ta Ib øin in gen ved
*) Dies, Rom. Gramm. 111. S. t?0 (and. Udg.). »Es ist schwer, die
Grånze zwischen ad als Casuspartikel und ad als Præposition zu ziehen.
... In diesem Zweifel kommt uns ein Mittel zu Statten, wodurch sich
die Natur des Wortchens ad erkennen zu lassen scheint Die neuen
Spra-chen besitzen in der That noch einen nicht præpositionalen Dativ in den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
