Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammensatt« Ord, hårde der været Anledning til at omtale Ord,
der, sammensatte af et Adjectiv og et Substantiv uden Bindestreg,
dog danne eet Begreb, og foran hvilke altsaa den fuldstændige
„De-lingsartikel" beholdes, saasom des jeunes gens, des petits patés — saa*
meget mere som det er forbigaaet ovenfor § 45 C.1) Ved grand? mhre,
som rigtig er nævnt i Noten paa Grund af at Adjectivet i piur.
bliver uforandret, kunde maaskee gentUshommes være nævnt. Ved
§ 54 om Personnavnes Talbøining har Anm. savnet Omtale af
det bekjendteTHfælde, at Artiklen i piur. sættes til det uforandrede
Egennavn, naar Personen nævnes med et vist Eftertryk eller som
Repræsentant for eu Retning, omtrent det græske ol TTSQi nra*
vort en. Kjønsreglerne vilde Anm. dels have behandlet noget
udførligere, dels have redigeret § 58 B. c. d, om Ordene paa -ion
og -e noget anderledes. Hvad er Bjerget la Jura, som Prof. I. S.
22 anfører i Modsætning til le Jura? Capitel 5 om Adjecti verne
indeholder i h1 Korthed Adskilligt, som ofte oversees, saaledes om
Omskrivningen2) af Neutralbegrebet ved ce. Anm. vilde
udtrykke-ligen have fremhævet den Lethed, hvormed i Fransken et og aamme
Ord uforandret bruges baade som Substantiv og Adjectiv, aom la
maison voisine, une espérance trompeuse, les foudres vengeurs, guerriiret.
Sagen er rigtignok berørt S. 98, hvor der tales om Adjectiveta Plads
ved Substantivet, men det maatte hellere, troe vi, medtages her og
lidt fuldstændigere, ligesom det heller ikke er ganske correct, naar
Endelsen -eur S. 18 angives at forekomme i „Adjectiver, der betegne
Personer og kunne staae som Substantiver” — eftersom Endelsen our
i sin Oprindelse kun er substantivisk. I § 70 Anm. 8 gjøres
opmærksom paa at Adverbialformerne3) le mieux, le pis, le plus, lemoins
ogsaa bruges adjectivisk (substantivisk) som Udtryk for Neutrum.
Bemærkningen er nyttig, men kunde maaskee udtrykkes lidt
fuldstændigere, saaledes at Udtryk, som il est bien (han er kjøn, net),
qui pis est (hvad værre er) o. deel. kunde indbefattes derunder.
Ogsaa loin (debout) som uforanderligt Prædicatsord (elles sout loin)
kunde tages ined. — S. 38 siges, at quelconque er uforanderligt. Det
kan imidlertid meget vel bruges i Flertal. Hvad der siges om fwatwf,
at det har femin., men mangler plur.f er eiheller correct, eftersom
baade rnadnts og mcdntes forekomme. Ordet falder rigtignok lidt
conjuncti ven Formen des Pronomens ille. Wo sich daher die absoluteo
Formen in die conjunctiven umsetzen lassen, hnben uir einen wirkllchen
Dativ wenigfttens dem Sinne nach vor uns, selbst wenn die lateinische
Syntax keimn solcheu zulasst; wo diese Uinsetiung aber nicht angehl»
ist ud præpositional. Zu dem ersten Falle wårc z. B. enseigner & qqun»
répondre h qqun, confier qch. å qqun zu rechnen, weil man je lui
en-seigne qch.. je te reponds. je te conlle qch. sugen kann; zu dem
leti-teren tanger a qqun (je songe ft lui. nicht je lui songei, courir & qqun
(nicht je lui cours). Dag* mau nicht sagt je lui songe wie je lui réponds»
bedeutet uugenscheinlidi, dass man dort die Person uicht im Verbal tn i s se
des Dativs nuhin.«
*) Hos Dr. Fistaine mangler dette ligeledes.
*) Det lier Omtalte mangler ligeledes hos Dr. Fistaine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
