Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gammeldag«, men er ingenlunde forsvundet af Sproget. Ved
Afsnittet om Verberne have vi Et og Andet at bemærke. Det har
saaledes undret Anm.. at Prof. I. ikke bar fulgt Abrahams i at dele
anden Conjuga tiou i to Classer, alt eftersom Stammen er udvidet ved
Indskydelsen af >ss- eller ikke, af hvilke den ene altsaa vilde
indbefatte samtlige saakaldte anomala. Fortegnelsen over de
uregelmæssige Verber, der med faa Forandringer er aftrykt efter
Abrahams, vilde vi derimod hellere have delt i forskjellige Grupper.
Saavel Sammenhængen med Latinen Bom det Ensartede i Dannelsen
af de enkelte sammenstillede Verber træder derved efterhaanden af
sig selv frem for Disciplen, og en saadan Anordning vil ingenlunde
▼anskeliggjøre Oversigten eller Indøvelsen af Formerne, men tvertimod
lette den. Det kunde maaskee ogsaa have sin Nytte at betegne
Uydovergangene i Former som møtirir-je nuurs, acqulrir, j’acqtoers
o. desl. ved forskjellig Tryk. Den sædvanlige Bemærkning, at
as-servir (af#e>^), répartir (afpart*em, partiri), ressortir (afressort) ikke
maae betiagtes som Compp. af servir o. s. v. eller bøies derefter,
men efter finir, synes det os nyttigt at medtage; ligesaa kunde
Overgangen af de oprindelige Participialformer bruyant, puissant, savcmt,
txuUant til Adjectiver være bemærket. (I Cap. 9 om Participierne ere
disse og lignende Ord ikke omtalte). I $ 99 S. 53, hvor det omtales,
at Verber paa -guer beholde u ogsaa hvor det ikke behøves, kunde
maaskee være nævnt, at u falder bort i Participierne, saasnart disse
gaae over til virkelige Adjectiver, som eætravagant, intrigant o. fl.
S. 54 hedder det, at i Verber paa -ayer Bogstavet „y ogsaa ofte
akrives foran e: payer-je paye (sjeldent je paie)”. Det Sidste er
ikke ganske correct, da je paye i prés. indic. mere og mere
forsvindar baade i Udtale og i Skrift. Ved bndre kunde Formerne med
indskudt es (bruissent, bndsse, bndssant9 f. Ex. hos Bernardin de St.
Pierre) have vær*t nævnede, ved frire9 at det ogsaa er intransitivt,
og ved tistre det brugelige tisser. 1 Capitel 9, om Adverbierne,
har det undret Anm«, at Prof. I. bar dannet de af Adjectiver og
Participier afiedede Adverbier dels af Hankjøns- dels af
Hunkjøns-formen, ligesom hos Abrahams. Da Adverbialendelsen -ment jo dog
«tvivlsomt1) kommer af ment-em, see vi ingen Grund dertil. Regelen
lader sig correct og let udtrykke omtrent saaledes: Adverbier
dannes af Adjectt. og Partt. ved at føie ment til fémin., af hvilken i Ord
paa -i og -w Endelsens e bortkastes. Bref i § 103 er ikke kort,
men kort s agi. Den ideligt forekommende Særegenhed, at
Adverbiet tout sættes i fémin. foran et Adjectiv, der er fem. gen. og
begynder med en Consonant, har Anm. ikke funden omtalt enten her
olier hos Dr. Fistaine. Ligeledes kunde bonnement, ved Siden af,
men forskjelligt fra bien, paa begge Steder have været nævnt. De
suite i § 105 er egentlig ikke efterhaanden, men efter hin*
*) Som Exempel kan foruden hardiement, vrayement, voirement o. s. v.
navnlig anføres loyaument (Patelln), dannet af den dengang, som ovenfor
^ berørt, for mase. og fém. fælleds Form loyal. Consequent hedder det
altsaa nu loyalement efter den nuværende Hunkjønsform.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
