Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anden, i Sammenhæng. Hvad der i Capitel 10 S. 69 sige« om
Præpositionernes Betydning finde vi lovligt kort. Saaledes havde
vi ønsket at finde nogen Besked om jpøur, om tur, “om che*, ligesom
om en i Betydningen som. Ved dans vilde Anm. fremhæve, at
det betyder inde i eller ind i: les écoliers sont dans la classe; il
entra dans la cbambre; j’ai serré mes effets dans l’armoire; .’ogsaa
om bvad der fra et Punet i et vist Rum gaaer ud i dette: l’alarme
ae répand dans Paris
Dog, det turde være betimeligt at afbryde denne Rnkke
Randgloser, som Aom. tillader sig at henstille til Prof. Ingerslevs
Over-veielse og eventuelle Afbenyttelse. Vi skulle derfor, med Forbigaaelse
af Et og Andet, der kunde være at bemærke ved den syntaktiske
Del, indskrænke os til endnu at berøre et Par Puncter. Det ene
er om Part. pré». §§ 155—157. At denne Verbalform, „saalcnge
det vedbliver at være Particip”, altid er uforanderlig i Kjøn og Tal,
maa med Føie vække Forundt ing hos den til de gamle Sprogs Brag
vante Discipel og Anm. troer ikke, at dette i sig selv temmelig
indviklede Punet kan gjøres tydeligt uden ved at paavise den historiske
Sammenhæng, altsan den, at Latinens gerundiviske og participi*!*
Former paa Fransk ere smeltede sammen til een (amant-em og
amandum til aimant, trementem og tremendum til craignant o.s.*.)
der da (efter Midten af det syttende Aarhondrede) atter deltes i to,
med de til Grund liggende latinske Former ikke cougruerende
Retninger. Dernæst vilde Anm. ønske, at Forf. havde medtaget det
Væsentligste om Latinens Overgang til Fransk. Under den Diset»’
sion angaaende vort Skolevæsen, som er bleven ført i de sidste Aar,
er der af og til henpeget paa den Betydning, aom Kundskab i I*
tiucn kunde have for Disciplens Undervisning i Fransk. Anm. Kar
ikke nogen Tilbøielighed til at overvurdere dette, som desuden baade
efter Sagens Natur og efter den Tid, da de vedkommende Sprog 1
Skolen blive Undervisningsfag, ikke kan gjøre sig gjældende i deoi
anden og tre die Classe. Men saasnart Drengen er bleven noget
hjemme i den latinske Formlære vil der unægteligen være
Tilknyt-ningspuncter, og efterhaanden som Disciplen rykker frem vil Latin»
blive ham et Hjælpemiddel dels til at see det franske Ords rette
eller oprindelige Betydning, dels og især til at forøge sit Ordforraad,
til at oversee en Ordfamilie og samle under Eet bvad der, udspntø’
get af en fælleds latinsk Rod, paa Fransk har delt sig i flere For
mationer. 11 et synes derfor Anmelderen, at en Oversigt over Over-,
gangslovene, naturligvis afpasset efter Disciplens Standpunct, vilde
have været nyttig.
Corrccturen er forsvarlig. En forstyrrende Skrivfeil er Pr**
position § 112 Anm. 1 for Conjunction. Anm. ved ikke, om
der er indløbet nogen MisforstaaeUe ved det i § 172, som Exempel
pna det ubundne Pronomens Anvendelse som enestaaende Subject
anførte mot Tai dit, hvilket neppe kan paavises saaledes brugt i første
Person. Det støder, at der overalt findes skrevet Conditiont*l.
Sie*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
