Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blndiager.
Gorgias, Pag. 492 e - 493 d. V
Af H. JF. jP. Nutzhorn
Sokrates forsvarer Maadehold og Selvbeherskelse mod Kallikles, der
paa-staaer, at Mennesket bør give sine Lyster fri Tøile og saavidt muligt
tilfredsstille dem al Ih.
Sokrates. Det er altsaa efter din Mening ikke rigtigt, naar man siger»
mt de, som intet Savn føle, ere lykkelige.
Kallikles. Nei! thi saa vilde Stenene og Ligene jo være de lykkeligste.
Sokrates. Men dog er ogsaa det Liv, du anbefaler, forfærdeligt; tbi
det skulde ikke undre mig, om Euripides havde Ret, hvor ban siger:
Hvo veed, om ikke Livel netop er en Død,
og Døden først bør kaldes Liv. —
og om ikke vi 1 Virkeligheden nu vare døde. Det er Noget, som jeg ogsaa
før engang har hørt af en af de vise Mænd, at vi nu ere døde, og vort
Legeme er vort Gravkammer (to oæ/ua imr ri/uly orj/ua), og at den Deel af
Sjælen, i hvilken Lysterne findes, er en saadan, at den let kan ‘ overtales og
fuldstændigt bmstemmes. En eller anden opfindsom Mythedanner, maaskee
co Mand fra Sikelien eller Italien, har da benyttet Ligbeden mellem Ordene
let til at overtale, og ni&os, et Kar, og har saaledes kaldt den Deel
af Sjælen, hvor Lysterne findes, et Kar. Dem, hos hvem Fornuften ikke
hersker, (tovg aroijrovf) har han kaldt uindviede (dfivtjrovs)] og da hos
disse Uindviede den omtalte Deel af Sjælen, den, hvori Lysterne findes, er
ostyrlig og ikke kan faae nok, har han paa Grund af denne Umættelighed
lignet drn ved et hullet Kar. I Modsætning til dig, Kallikles, fortæller nu
denne Mand, at af dem i Hades’ Rige, og derved mener han Menneskets
usynlige Indre (ro ere de Uindviede de ulykkeligste og maae bære Vand
til et hullet Kar i et ligeledes hullet Sold. Ved Soldet mener han Sjælen,
efter hvad den, der bar berettet det til mig, sagde, og de Nydelsessyges Sjæl
bar han sammenlignet med et Sold, der er hullet, fordi den paa Grund af
Upaalidelighed og Glemsomhed Intet kan bevare.
■ Maaskee«, tilføier Sokrates, >er denne hele Fremstilling lidt urimelig,
men den gjør dog opmærksom paa Noget, ved hvis Betragtning du maaskee
kan lade dig bevæge til at forandre din Leveviis.« — Vi see ogsaa let, al
den allegoriske Forklaring af Ordene fy °AkJov oi ufivijio* Tuyqfjtvq) xocxivtp
idwQ tic rtrrøuero* ntfo* yéyovdr er noget haarlrukken saavelsoui
Etymologien tnopa af øryta, og Plato vil ligesaalidt gjøre Sokrates til Forsvarer af
denne Udtvdning som af de mange tilsvarende i Dialogen Kratylos. Han lader
kun Sokrates fortælle, at han har hørt den af en viis Mund og trods dens
J) Det Sted, der her er gjort til Gjenstand for nærmere Betragtning, forekommer
mig hidtil ikke at være forstnaet ganske riutigt og tjener desuden til at
oplyse et enkelt Punkt i Sagnet om Danaiderne, saaat disse
Bemærkninger kunne betragtes som et Supplement til den Afhandling, der findes
i dette Tidsskrifts anden Anrgang Pag. 173—206.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
