Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Urimelighed dog finder den brugbui for lin Hensigt, nemlig at bane Veie»
for den følgende Udvikling, hvori der bevises, at det Gode er væsentlig
for-skjellig fra Tilfredsstillelsen af Lysterne.
Sammenligningen mellem den rastløsa Stræben for at fylde et hnllef
Kar og den bestandige Higen efter at tilfredsstille umættelige Lidenskaber er
træffende; men hvad der kan forundre os, er Fremstillingen af det jordiske
Liv som en Dødens Tilstand. Dette stemmer kun lidt med den
Lixsbetragtning, som findes hos Homer og hos Størstedelen af de attiske Forfattere;
men lignende Forestillinger om Sjælen møde os paa forskellige Punkter i
den ældre græske Litteratur. Det er bekjendt, at Empedokles meente, at
Mennesket egentlig var en Gud. som paa Grund af en eller anden stor Synd
var sunken ned til Jorden og der fængslet til Legemet. Den samme Tanke
bliver i Platos Krutylos p. 400 c. tillagt Orphikerne: Efter andre etymologiske
Forklaringer af Ordet <r<u/ia, blandt andre ogsaa den i Gorgias gjentagne,
orj/Lia r*w (pamy avro tly at rfjs tpttfrje a>( ndapfAiyifi $y rqti rvr m^n»,
tilføies der: -men helst Iroer jeg, at Navnet aafia er opfundet af dem, der
følge Orpheus; de sige nemlig, at Sjælen af en eller anden Aarsag maa lide
Straf og nu har Legemet til Muur, forat den der kan opbevares, som i et
Fængsel. Legemet er da Sjælens Opbevaringssted (au/ua dannet af øsfC**)«
til den har udstaaet sin Straf.« En lignende Tanke tillægges i Phaidon
p. 02 e. Pythagoræeren Philolaos, der forbyder Selvmord ved at sige: «Vi ere
i et Fængsel, hvorfra vi ikke maae bryde ud eller løbe vor Vel.*’) Yttringer,
som komme vort Sted endnu nærmere, ere Glem. Alex. Strom p. 484:
-Kalder ikke ogsaa Heraklit Døden en Fødsel? og Pythagoras siger 1 Lighed
med Sokrates i -Gorgias«: Døden er, hvad vi faae at see, naar vi ere
vaag-nede, men hvad vi see under vor Søvn, er Livet.«*) Sext. Empir. Pyrrh.
Hyp. 3, 24: -Heraklit siger, at i Livet findes Liv og Død forenede, og
ligeledes i Døden; thi naar vi leve, cr vor Sjæl død og begraven i os, men
naar vi døe, kommer den til Live igjen og lever.« Den samme Anskuelse af
Liv og Død findes altsaa hos Orphlkere og Pythagoræere, hos Empedokles fim
Agrigent, Heraklit fra Ephesos og Philolaos fra Kroton. Det kan altsaa Ikke
undre os at see Plato henvise til den.
Saa vidt frem byder Forstaaelsen altsaa ingen Vanskeligheder. Disse
fremkomme, naar man bestemt vil have at vide. fra hvem da Plato har laant det
her brugte Billede. Nærmest synes vi henviste til Philolaos ffølge nogle Ord,
der næsten eenslydende findes hos Clemens Alexandrinus (Strom p. 433) og
en anden christelig Forfatter, Theodoretus (AfTect. Gur. p. 644). «Det er vel
værd ogsaa at erindre Philolaos* Ord; Pythagoræeren siger nemlig: Ogsaa de
gamle religiøse Digtere og Spaamænd vidne, at vor Sjæl til Straf er fengslet
til Legemet og begravet deri som i et Gravkammer.« Men see vi nærmere
til, saa beraaber Philolaos sig jo paa ældre Digtere, maaskee Empedokles, og
vi kunne ligesaagodt tænke os, at mange Andre have gjentaget den ældre
Digters Ord.*)
f) Maaskee skal dog tfQovyn oversættes anderledes, saa Meningen bliver:
Vi ere satte paa en Post, som vi ikke maae forlade.
Texten har vnwog, men Meningen fordrer fiios. ■
*) Naar Stallbaum af Kratylos p. 400 b. vil slutte, at Plato tænker paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
