Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da (hos Hansen ua) udtaleg som et langt lukket o med et
%ort a. I Fransken findes ogsaa denne Lyd i »moi«, »noir«
o. s. v., men her er O-Lyden kort. Det samme Forhold til
Engelsken, som ved ovennævnte 2a, finder ogsaa Sted ved denne
Tvelyd. Boat og hoarae f. Ex. klinge næsten aldeles eens i en
Yorkshiremans og en Sylters Mund1). Vort danske »Moder« (udt.
Mo’r) har nogenlunde Liighed med Sylt. måar, mere. — Jeg
har tilladt mig at forandre Hansens Skrivemaade Ua, deels fordi
Jeg, 8aavelsom andre Fremmede, der have iagttaget Sprogets
Udtale, ikke kan hdre nogen Z7-Lyd i denne Diphthong, men
kun en O-Lyd, der i det HOieste nærmer sig U, hvilket jeg
antyder ved Tonetegnet (A) — deels ogsaa fordi de Ord, hvori
denne Lyd forekommer, i Oldfrisisken for det Meste skrives
xned dy i Hollandsken med oe eller oo, f. Ex. road, rod, holl.
rood, oldfr. råd; Slåat, Vandpyt, holl. sloet2), oldfr. slåt, en
Grav, o. s. v. Etymologien synes mig at tale for min
Skrive-maade.
ledlyde.
D udtales i Begyndelsen af en Stavelse ligesom i de be- % 4.
«lægtede Sprog, i Enden derimod undertiden med et Tungeslag,
hvorved det faaer Liighed med B. Dog er formodentlig den
rene, -skarpe Z>-Lyd, som hOres i Westerland og Nordbyerne
paa Sylt ogsaa i Enden af en Stavelse, den oprindelige og
rigtigste. Den findes ligedan i Engelsken, f. Ex. had, sylter hed\
bed, si. Bid4), o. s. v. Mange Ord endes paa et aspireret D
{islandsk d), som jeg vilde kalde det biode Z), f. E. Nuu&\
ind6), tøoad7). Naar næste Stavelse endes paa B, er det
foran-gaaende D altid blOdt, f. Ex. Faa&er8), eder9), Klåa&eri0) (af
Kload, med skarpt D). Ordene Dåad, Nåad, liid, Såad og
flere have forskjellig Betydning efter deres forskjellige Udtale.
D6a& er Navneordet DOd, dåad Tillægsordet; Noad betyder NOd
og Nåa& Lindring; Hid, han ligger og lii&, jeg lider; Soad en
Gr&stdrv og 8åa& en BrOnd. Da der ingen Regel kan stilles
for Brugen af disse to Slags D, maa jeg tage min Tilflugt til
det islandske d for at betegne denne Lyd, som Hansen har
antydet ved en Apostroph (<£’), skjondt ikke altid.
[*) Boat, Baad; h&ars, hæs. *) sloot. L.]
£a) havde. 4) Seng. 5) Nord. •) lider, taaler. 7) vader; blev. 6) Fader.
•) enhver af tvende. I0) Klæder.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
