Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. J spiller i det Sylter, saavelsom overhovedet i det nordfri~
siske Sprog, en meget vigtig Rolle. Det forekommer her i Ord,
hvor det i de beslægtede Sprog slet ikke bruges, og kunde
saa-ledes paa en Maade sammenlignes med en Slags Aspiration,
f. Ex. Jend, Ende, Jerrem, Arm, jest, forst. Med faa
Undtagelser kan det træde i Forbindelse med alle de andre Medlydere
som Begyndelsesbogstaver. Nogle af dem, Z>, O og JJ, ere i
de sidste Generationer endpg saa aldeles opslugte deraf, at de
slet ikke hores, og kun ved Etymologien og Sammenligning med
andre frisiske Mundarter kan man nogenlunde eftervise dera.
Sylterne sige f. Ex. ikke mere djunk (mork), djiiiir (dyr1)), Djei
(l)eig), Ojilj (Penge), hjerd (horte), Hjaalt (Haandgreb), men
junk, Jilj, Jaalt o. s. v.*) Som Exempler paa dets Forbindelse
med de andre Medlydere kunde tjene: Bjust, Raamælk, Bjent,
Baand, fjuur, fire, Kjuiise, Kindtand, Ljung, Lyng, Mjugs,
Gjod-nin^, njossig\ snavset, Sjak, Kind, tjuk, tyk, tjend, tænder. —
Som Endebogstav kan det ogsaa smelte sammen med Z, N og
1\ hvorom nedenfor skal tales.
6. K efter S udtales paa Sylt ligesom overalt, hvor Frisisk
tales, som Tydskernes cå, Grækernes % (f. Ex. mich, China,
Bisschen, %é*Q) el*er 80(11 vort 9 1 » »Logte« o: som et
aspireret K eller G\ ikke saa skarpt, som i Dansken, eibeller
sammensmeltet med S, som i Tydsken, men saaledes at dette
hores reent. Det er yderst vanskeligt at udtale og kan næsten
gjelde for et Schiboletli. Ex. ere: skråalle, skraale, schreien,
Mensk, Menneske, Mensch, Fesk, Fisk, Fisch, S/ciin, Skin,.
Schein, Skuur, Sko, Schuhe. Den yngre Generation paa Syli
gjor heri, som i andre Henseender, en Afvigelse, og udtaler skr
især i Enden af en Stavelse, ligesom de Danske.
7. Naar D ilolge Etymologien skulde folge efter L eller N, da
faae disse en eiendommelig Lyd, der noget ligner den sjællandske
Udtale af Id og nd. Det er nemlig ligesom om å var
modifi-ceret af respeclive L eller N (det biode N, L). Dette ftnder
Sted efter alle Vocaler undtagen 1. Gaaer dette forau, da horea
den fynske4) Næse lyd. 1 det franske, spanske og italienske
Sprog findes den samme Lyd, saasom i »vigne«, »iiglio«, »niflo«.
[M djiiiir efter Ordbogen; her stod: dj Ur.]
3) Det Samme er Tilfældet i de fleste norske Dialecter, hvor man alger*
Jæ\el istedetfor Djævel, jerne for gjerne, jælpe for hjælpe.
[’j Ordbogen har: tyolrig.J
l*) Der har først staaet: jydake.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
