Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o. s. v. Til Exempel tjene følgende: det rene L findes i Koal,
Kaal, Hel, Helvede, Hol, Hul, fiU, oreen; det blu de L i Koal&r
Kold feber, Helt (Hyld), hold, gjerne o. s. v. Reent N i Sen
(Solen), manning1), fan9); bl 6 dt i /Sew<fr (Synd),/<5<intf3) osv.
Næse-lyden findes i Winj (Vind, udt. som fransk vigne), Skilj (Gjeld)r
tnilj (vilde), iinj (biuder; i irnpf. og supin. er N naturligviia
bl6dt), Inj, Aften. (Seninj en Injem, Loverdag Atten, er meget
vanskeligt for Fremmede at udtale hurtigt). Navnet Bunde err
saavidt jeg veed, det eneste Ord, hvori Næselyden forekommer
efter en anden Selvlyd end I. En Franskmand vilde vist efter
Dictat skrive dette Ord: Bougne.
Bausen har for at betegne Nuancerne ved L og N benyttet
sig af en Apostroph; men dette kan kun gjftre opmærksom paa,
at de ikke ere rene, ikke paa hvilken Modification der skal
bruges. Mig tykkes det meest betegnende, naar man skriver lå
og n$ for det biode /, n, og Ij, nj for Næselyden.
Det islandske p, engelske th, hvoraf der enduu findes nogle §
Rudera i den amrumske Udtale, er i vor Generation næsten
ganske forsvundet paa Sylt. Kun i enkelte Ord, soin thrii\
Thred5), mtVnnkt0) o. 11., kan man hos gamle Folk hore
den oprindelige Lyd. Men i Taal (am rum sk Madthdleni),
Forstue, Tig, (eng. thigh), Laar (slagtet), Tusdei, Torsdag, og mange
andre hores den ikke engang hos dem. Jeg mener, at man
dog for Etymologiens Skyld bor skrive th i slige Ord. Dette
Bogstav viser desuagtet i mange Tilfælde sin Virkning. Man
mærker det fornemmelig, naar Ord, som endes paa d, r, 8 og t
forlænges ved Stavelsen er og et. D og R, som i Udtalen staae
hinanden saa nær, blive til å\ S faaer en læspende Sibilation
og T nærmer sig mere til th, hvilken Tilnærmelse jeg efter
Hansen har sOgt at udtrykke ved di. Ved Gjerningsordene kan
det forklares, naar man veed, at det i 3die Person vedhæftede
er og et er en Lævning af det oldfrisiske ther, thet, han, det,
som altsaa, saa at sige, har vedligeholdt sig heelt og holdent i
Syltersproget7); men hvorfor det f. Ex. i Tillægsordenes 2den
Grad og andre Steder hOres, veed jeg ikke at forklare8). Til
[*) raaagen. *) fra, af. *) fandt.]
[4) tre. *) Traad. •) mig synes.]
[T) Sildringmaalets -er og -et svarer vel til oldfr. -re og -t for hi og hit.
Rask, Fris. Sprogl. § 110, saa at Saxilds Forklaring næppe er rigtig. 1
al Fald er Formen ther arigtig for thi; oidfr. ther er relaUvt. Lyngby.]
•) Man knnde maaskee s6ge Grunden eller ideUnindste finde Analogie her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
