Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ex. tjene hi hed, han havde; he&’ert havde han? «oat esserf
hvad €r der? munt, monstro, mundt’et gud es’! mon det er godt?
— Klaar. klar, klaaåer, klarere; Kløad, Klædning, KlSaåer,
Klæder. Farit Holdt wusdt’er nondt to siien, &&ers dadfét
slegdUr uéar tisser thaagt, Om Træet vidste han ikke at sige
Andet, end at det var sleltere, end han troede.
2 9. Endnu maa jeg bemærke med Hensyn til Ti Forbindelse med«/,
at-det ganske smelter sammen dermed, saa at det bliver til een
eneste Lyd, ligesom i det Norske og Svenske, Kjerring, tjuk,
tjusa. Er man uvis om Oprindelsen af et Ord, hvori det
forekommer, da kan man heller ikke sige, om det skal skrivesmed
Kj eller Tj. (Dette er Tilfældet med mig ved Ordet Kjoddet,
coagulum). Ex. ere: tjuk, tyk, //mm,bevidne, Tjiig, Tdi; Hint/e,
lille Henning, Feetfe*1, et lille Fad, Taatje, Kys, tø/, lille. I)e
Ovrige Medlvdere, B, F, Q, H, My P, W og JC, ere ingen
store Forandringer underkastede, og udtales ligesom i de
beslægtede Sprog.
HinftHfie
g 10. have ligesom i Dansken kun to KjOn, nemlig: FælledskjOn og
IntetkjOn, hvilke adskilles ved det foransatte Kjendeord: di> dit,
f. Ex. di Man, Manden, di Wuf, Konen, dit Hiis, Huset; i
Fleertal di i begge Kjon, di Brd&em, BrOdrene, di Wilffen, di
Huusing9). Det er meget vanskeligt at bestemme, til hvilket KjOn
et Ord horer, da Sylterne selv ofte ere uvisse om hvilken
Artikel de skulle bruge8). Deres idelige Omgang med Naboerne,
baade tydske og danske, har formodentlig forvoldet denne
Raad-vildhed, thi den viser sig meest i de Ord, der have forskjelligt
Kjdn i de to nævnte Sprog. De sige f. Ex. ligesaaofle di som
dit Staal, Bordet (der Tischi; di Faamen som dit Faconen,
Pigen (das Mådchen). Dog er Breew altid Intk. og Wiif kun i
foragtelig Betydning (Weibsbild) ligeledes. I det Hele taget
ret-ter det sig meest efter det tvdske Kjdn.
2 11. Navneordenes Form er overhovedet kun underkastet to
Forandringer, nemlig: ved Eieformens Endelse i Enkelltallet paa #y
og ved Omlyd eller Endelser eller begge Dele i Fleertallet.
med i det holl. Sprog, hvor der sættes d til, naar et Comparati*
forlænges, f. Ex. meer, vermeerderen, og naar Posit ende» paa /, », r —
hel, helder, kleyn, kleynder, bitter, bitterder. o. s. v.
[!. Feedtje. Ordb.j
[*) Efter % 13 og Ordb.; her stod: Husing.]
J) Dette sees kun altfor tydeligt i: Nahrung fur Leselust
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
