Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hddren, begge Spinderokke ere hendes. Danen sen unken, disse
ere vores (2).
Anm. Naar de styres af Forholdsordene it eller td, og
staae fraskilt, have de Endelsen es, hvilket sandsynligviis er en
Forkortelse af Hus, f. Ex. it iiiises, hos os, til vort; ik ging
hen td Juues, jeg gik hen til Jert. Hansen skriver ligefrem
uUs HUSyjuu Hiis, men det udtales ganske som iiiises, juues,
jaarts.
Bestemmende Stedord. §30.
1) Di, dit, Flt. danen1), den, det, de, f. Ex. di weet nev-
stenbi, den veed dernæst (GI. St. p. 3). Dit hjen ik ek, det kan
jeg ikke. Danen sen minnen, de ere (det er) mine. Di
Mensken, diar gud sen, ddnen haa uk en gud Oeweeten, de Menne-
sker, som ere gode, de have ogsaa en god Samvittighed.
2) Kjendeordet: di, dit, Flt. di hOrer ogsaa herhen. Det
bliver i daglig Tale ofte afkortet og hængt til det foregaaende
Ord, f. Ex. warit (wan dit) HUs begt es, naar Huset er bygget.
Ofte bliver det ganske udeladt, især efter et Forholdsord, naar
No. horer til de dagligt forekommende Begreber, f. Ex. dn Sktin
end ilp BSaUeem (Gh. p. 61), i Laden og paa Loftet9); Oung
hen td Booster, gaa hen til Stalddoren; Jat stuuné dn Thaal,
de staae i Forstuen.
3) Des (i Morsum siges dos), denne, dette, disse, er ufor-
anderligt; det bruges i Modsætning til di, dit, f. Ex. toedt fan
desjirrem of fan ditdéarrem wai haal vil du have Noget af
dette her eller af det der; fraskilt Flt. dessen.
4) Jiinåer (eller jenner som i Hansens Hok Leedtjs p. 6)
hiin, hiint (engl. yon, yonder) bruges nu næsten slet ikke mere.
Til denne Classe maa ogsaa henregnes Smaaordetju, som
MUes foran No. for at betegne Fortiden, saasom: jiiwundter,
flm&airren, jiinagt9) o. s. v., men at det ogsaa kan bruges som
tøst. Sto. sees af Gh. p. 75, dit v£ar jii Tid, det var den
Gang. Paa Amrum bruges det som saadant og som Kjo.
Henvisende Stedord ere
I) DSar, somj der, hvilken, hvilket, hvilke, f. Ex. dit Faa-
g 31.
ft Malk, fijelke.]
ft 1 Vinter, Imorges, i nat. — jilméarren efter Ordb.; her stod: jiiméarrem — L.\
’) 1 Morsum siges, for dit, dot; i Kamp for dånen, dinen.
TU’kr. fer Phil. •§ P®d*§r. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
