Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vellyden fordrer det, med d, dt eller t; f. Ex. maaked, skrefdt,
springt o. s. v. Det eneste Gjo., der gjOr Undtagelse herfra,
er sen, som hedder««1). - Fleertallet er altid liigt 1ste Person i
Enkt. — Imperat, og Infin. have ogsaa denne Form, med
Undtagelse af sen, som hedder wiis.
b) Imperfectum, hvilket efter de forskjellige Hovedarter g 51.
har forskjellig Skikkelse, danner ligeledes sin anden Person ved
Hjælp af st\ kun skulå og wilj have skudt og widt. De ovrige
Personer ligne den 1ste Ps. Enkt.
Præs. partic. ender sig paa en, egentlig end, da det i g 52.
Oldfrisisken endtes med onde, i de beslægtede Sprog med noget
Lignende, og da et å er umiskjendetigt i Udtalen. Men da det
danner en ikke ofte forekommende Construetion, saa har
Hansen, der skriver det med en eller in, maaskee ikke engang
bemærket, at det virkelig endnu er i Sproget, men holdt det enten
for et Adjectiv eller for et InOn. efter den tydske OrdfGining.
Men at f. Ex. aploapen (Gh. p. 9), opfarende, af ik laap ap, jeg
Iflber eller farer op, iinkummen Week (Gh p. 107),
næstkommende Uge, er Participer, kan dog nok Ingen nægte9). — Ex.
ere: Dit haa ik liienå hed (Gh. p. 149), det har jeg havt
liggende. Bliiw I man settenå, bliver I kun siddende. Hi kam
gungenå, han kom gaaende. Déar hiir jk O. kummenå (Gh. p.
120), der hOrer jeg G. komme (venientem). Hi bleft bit
skrii-wenå, han vedbliver at skrive (paa Engl. he continues writing).
Naar man sætter Forholdsordet to foran Præs. partic., da g 53.
fremkommer NOdvendighedsfofmen, Gerundium, som i Dansk
(og Tydsk) udtrykkes ved Infin. med at (eller zu) foran. Som
Ex. tjene: Om dit to foenå, mut ik déarhen, for at faae det,
maa jeg derhen (acquirendi gratia). Om sin Hoopsnaar kenen
to liiren (GI. St. 39), For ai lære at kjend« sin tilkommende
Svigerdatter. Hat es ek legt to maakenå (difficile factu), det er
ikke let at gjåre. Wat to donå wéar (faciendum), es don, Hvad
der var at gjåre, er gjort.
[•) Der er flere Gjernlngsord end sen (3. Ps. es), 1 hvilke 3. Ps. Nutid ej
tllfojer en Tandlyd, neml. skel, wel, se § 48, kjen, C. P. Hansen.
Uald SolAring Tialen 414, og mei, Geizhals 23s, 323, (iceet, mut). L.]
’} Jeg anseer det derfor for det Rigtigste at skrive Præs. part. og Gerund.
med nd; dog kan det ligesaa godt udelades i Syltersproget, som det er
udeladt i Tydsken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
