Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g 54. Conjugatio periphrastica.
Den omskrevne Bftiningsmaade.
Hertil bruges de ovennævnte (g 48) Hjælpeord i deres
for-skjellige Temp. og Modi.
Perf. og Plusquampf. Act. dannes ved haa, hed, med
Hovedverbets Supinum, f. Ex. ik haa maaked, hed braagt; ik
hed’ek thaagt, dat o. s. v., jeg havde ikke troet, at o.s. v. Ved
nogle af de gjenstandslose (verba neutra) bruges sen, f. Ex. ik
sen kjemmen, jeg er kommen, wat tøéar gingen, vi (2) vare gaaet.
Hjælpeordene selv suppleres alle, undtagen uud, ved haa; ik
haa hed; wii hed ’n al hed, wan I ’er ek toessen hed, vi havde
allerede havt ham, hvis 1 ikke havde været der.
g 55. Futurum Act. dannes, naar man sætter skel eller wd
foran Infinit., ligesom i Dansk, f. E\. ik wel mi ontii, jeg vil
klæde mig paa; dit skel nog hdp, det skal nok hjælpe. Men
man bruger her, ligesom i de beslægtede Sprog, ofte Præsens
med en Fremtidsbetydning, f. Ex. om Klok 6 gung ik ut, KL 6
gaaer jeg ud. iléarren1) haa wii beedter Wedåer, imorgen have
vi bedre Veir.
856. » en passive Form dannes i Præsens. Impf. og Perf.,
ligesom i Tydsken, af Supinum med Hjælpeordet uué, i Futurum
og efter kjen, mei og mut af samme med wiis (som i Engl.),
f. Ex. di Bog uué torsken, Rugen tærskes; hat waaé bimorken,
det blev bemærket; di Pooster es looken uuéen, Duren er
bleven lukket; hi mut ek biinéen wiis, han maa ikke bindes; jat
skel splesset wiis, de 2 skal splidses sammen; Sok kjen ek
skrewwen wiis, Sligt kan ikke skrives; Hi maat ek holé sleien
wiis, han vilde ikke gjerne blive slaaet; Ik mei holé wat torogt
holpen wiis, jeg vil gjerne hjælpes lidt tilrette.
Smawritie.
g 57. Af disse ere Biordene (Adverbia) de vigtigste. De ere
for største Delen ikke forskjellige fra Tillægsordene i Form.
Mange ende sig paa n, som giduurigan (Gh. p. 3), ogsaa
gidiiu-rigen, uafladeligen, rensken (Gh. p. 176) eller riinsken, ganske
og aldeles9), reedigidaan, ubegribeligt3), meskin, maaskee, livil-
*l) Rettet af mig for: Jtfiébrrem. L.]
[*) • Ta le maade n: hat u riin *kén reiuken maa forklares: Alt er skeet, hvad
der \ar muelict. tsk da» ist die Moclichkeit!« 5 • rmtigidaan, adj.,
ubegribeligt, forskrækkeligt, at undres over; hat e* rvgt rtediyidtian. hSJ’er
dit tctet ku*. del er dotc ret et l uder, tnor han kunde Tide det!« _Ordb. _
I disse i Ordboceu anførte Eieuipler have \i ej Adverbier for os. L.j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
