Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ket sidste dog egentlig skulde hedde meske, da det kommer af
mei ské. Men Adv. i det Sylter Sprog have en afgjorl
Tilbøjelighed til at ende sig paa n. De, der som Tillægsord endes
paa Ik (coutr. af lik, lig), blive (il Adv. ved at fåie en til,
saasom: hjemmdk, hemmelig, hjemmeUcen; xoennelk, venlig,
wen-nellcen; rennelk, reenlig, rennelken; daadlk, strax, daadlken,
daaikenst1). — Hjir, her, og <féar, der, forandre sig efter dit,
des til hjirrem og déarrem, dit hjirrem, delte hersens.
Gradforhdiningen skeer efter samme Regler som ved Til- g 58.
lægsordene, saa at de i 2den Grad faae er og i 3die st til, som
aaft, ofte, aafdter, aaftst; tøee, wesser, tøe*«eøé*). Nogle ere
uregelmæssige, som: /ftr, fjernt, langt borte, hvilket forhfties
efter foordt, fortier, féråerst*) eller /brøl; Åø/d, gjerne, (som har
overladt sin 2den og 3die Grad til det danske Sprog for at faae
det Tydske) lemoer, lewst, hellere, helst; lung, længe, Unger,
lingst; fuul} meget, saare, rndar, miist eller miistens o. s. v.
Forordene (Præposit.) styre alle Gjenstandsfofmen (Dativ g 59.
eller Accus.) med Undtagelse af it og tb, hvilke forsaavidt ligne
de gi. danske Forord at eller ad og til, at de undertiden styro
Eieformen, f. Ex. it iiéer Deis (Gh. p. 56. 75), forleden Dag;
jer K. to gangs kam, inden K. kom til Gangs (Gh. p. 32); hi
es di Btaal to Litøs gingen (Gh. 54), han er gaaet Bordet til
Livs; biid it Labreetens end it H. Skråaåers (Gh. 111). — 0/,
af, bruges meest efter fol, som fol of Wark, smertefuld, fol of
Winj% fuld af Vinde; ik dod Kom en Bet of (eller fan) dos
Ttib-bak, jeg gav ham en Smule af denne Tvebak. — I den
fortællende Stiil bruges fan efter Gjo. sii og meen ganske som det
Italienske di, som ik sii fan naan, io dico di no, jeg siger
Nei. —4)
[*) • DaadUk (contr. daadlk, dadOc) adj., daalken, daaikenst, daaUt, adv. (egil.
i Virkeligheden, engl. indeed», strax, snart (holl. daadelyk).* Ordb.]
*) 3die Gr. af Adv. bruges yderst sjeldent.
[*) Ordbogen opgivet desuden: JSr&er, /Srderst.]
4) I eet Tilfælde findes der i det nuværende Syltersprog en Levning af
Navneordenes oldfrisiske Endelsesforandring i Dativ pluralis. Det er
nemlig, naar Præpos. onlsin ældre Form: en staaer foran Tidsbegreberne:
Miarren, Dei, Jnj, lirvnder, Aur ond er, Nagt, Uurs, Sommer, ESretost,
Wundter. Disse faae da Endelsen: em iDat. pi.) til, saasom: en Deiem
kjen ik nont iit, end en Nagtem ek *liip, om Natten (i Nælterne) kan jeg
ikke sove. En lirond ervi Jcumt di kuul Tiiiir, end di ble/t to en
Aur-dnåerm om Klok Jen, Om Formiddagen —, om Eftermiddagen. [2\iiirt
Koldfeberstadiom, kuul Tn tcårem 71, Swit Tiiiir. Ordb.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
