Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g 60. De til Gjo. og Biord hflrende Forord skilles i Syltersproget
altid saa langt fra Hovedbegrebet, som Meningen tillader det;
kun Infln. faaer dem hæftede forved; f. Ex. wan er er wat iiéers
me uué maat (Gh. p. 13), naar han derved maatte blive noget
anderledes. Déar haa’s jam ek tin eeåer rogt, derefter have de
ikke indrettet sig.
Om P. Saxilds skildring af Sildring-ai&let.
Bemærkninger i anledning af foranstående afhandlings udgivelse.
Af
K. / Lyngby.
Sprogarterne i Nordfrisisk dele sig efter forskelligheder I
lyd- og bfljnings-forhold i to forgreninger: fastlandsmålet
og ømålet. De sprogarter, hvis sproglære har været genstand
for beskrivelse saavel i mit skrift om Nordfirisisk (I858)1) som i
B. Bi; nd se ns værk: Die Nordfriesische Spraclie nach der
Moringer Mundart (1860)9), høre til den første forgrening; mit
skrift beskæftiger sig fornemmelig med Nibøl sogn, Bendsens
med det tæt derved liggende Risum; forskellen mellem sproget
på disse to steder er så godt som ingen; den forskellige
retskrivning har rigtignok givet sprogformen hos Bendsen og hos
mig et håjst forskelligt udseende. Hvad nu den anden
forgrening angår, da finder man nogle oplysninger om Amrnmmålets
sproglære hos Chr. Johansen: Die Nordfriesische Sprache
nach der Fohringer und Amrumer Mundart (Kiel 1862); bogen
beskæftiger sig imidlertid fornemmelig med ordforrådet, og det
har ikke ligget i forfatterens plan at give nogen egentlig
sproglære. Sildringmålet er blandt de nordfrisiske sprogarter den,
der besidder en art litteratur, men netop for denne sprogart besad
dén, der vilde gOre sig bekendt med sproget, ikke så meget
som det allertarveligste omrids af sproglæren. Ikke desto mindre
henlå der på det store kongelige bibliothek i håndskrift en
fortrinlig fremstilling såvel af denne sprogarts sproglære som af
dens ordforråd. Dette håndskrift har så godt som ingen vidst
«) Sml. dette tidskrift 1 81. *) Sml. dette tidskrift II 339.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
