Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af at sige, medens derimod tilværelsen af Bendsens håndskrift,
mange år forend bogen omsider blev trykt i Holland, var bleven
almenheden bekendt ved Rasks og ved Michelsens omtale
<1825 og 1828).
Forfatteren af dette arbejde over Sildringmålet, Peter
Saxild, blev født i København 1 Oct. 1804, blev dimitteret til
universitetet fra borgerdyd-skolen på Kristianshavn 1822. blev cand.
med. med h. ill. Maj 1831, nedsatte sig 1833 som praktisereude
læge i Møgeltønder og flyttede året efter til Hojer. 1837 drog
han til Kejtum på Sild for i tre måneder at besorge en andon
læges forretninger der på øen; da denne læge 1838 blev ansat
i et andet embede, flyttede Saxild atter til Kejtum, hvor han
først var constitueret landskabslæge og siden vedblev at opholde
sig som praktiserende læge i 8 eller 9 år. Omtrent 1847 begav
ban sig til Sønderho på Fanø. 1848 fik han ansættelse som
læge ved den troppeafdeling, som da blev sendt til Vestindien; her
blev han ansat som underlæge ved det militaire hospital i
Ivri-stiansted. På grund af hans helbredstilstand måtte han allerede
i forsommeren 1849 opgive denne stilling og tiltræde
tilbagerejsen til Danmark. Undervejs døde han den 24 Juni 1849 og
blev begravet i Atlanterhavet. — En af mine venner, der kendte
bam, ytrer om ham i et brev til mig: »Han havde megen
interesse for dialekter og besad en forunderlig gave til ligesom at
idealisere ordene i sin udtale, om man så kan sige. Han
kunde efterligne dialektudtalen meget nojagtig, men tillige
således, at egenhederne derved trådte meget skarpere og
tydeligere frem, end når man hørte folket tale. Det lød naturligvis
komisk og vi har tit hjemme lét deraf, men man kunde dog
ikke kalde det caricatur eller usandhed i fremstillingen. Ved
sin virksomhed kom han jo i forbindelse med mange mennesker,
der talede dialekt, og han havde samlet en stor mængde ord
og notitser, som han havde vedfojet sit exemplar af Molbechs
dialektordbog. Han havde også en del kundskab til andre
«prog, navnlig Engelsk og Islandsk, og nærede megen pietet
for Rask.« — Han oversatte 1832 »Spionen« af Cooper. 1834
udkom under hans navn en oversættelse af Bulwers Pelham. I
Månedskrift for litteratur XIII (1835) s. 237—242 blev denne
oversættelse stærkt medtaget. I et tillægsblad indrommede Saxild
oversættelsens siethed, men oplyste, at han ej var den virkelige
oversætter; han havde begyndt arbejdet, men efterat han havde
forladt København, havde en anden, der, som det viste sig, ej
TMsfcr tør Phil. »| Pcii|. 111. « c
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
