Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sonede Modsætninger et fælles Asyl under Conveniensens og
den gode Tones Beskyttelse. Men i det nyere Europa er
Cul-turen og Civilisationen ikke voxet frem af national Grund, og
med Culturstrømmen fra Syd er ogsaa det romanske Ord
,,interessant" indvandret som fremmed Gjæst i de nordligere Sprog.
1 Grækenland derimod var Culluren ingen fremmed Plante, og
om Rom end for en stor Deel skyldte Grækenland sin Dannelse,
saa var denne dog fuldstændigere sammensmeltet med det
nationale Element, end Tilfældet er i Brøndpunkterne for den
nyere europæiske Cultur. Vel sandt, der er intet antikt Ord,
som nøiagtig dækker det moderne Ord interressant, saa lidt
som man havde noget Ord, der svarer nøjagtigt til
Franskmæn-denes „point d’honneur"; men ligesaavel som man havde Navne
til at betegne f. Ex. Alkibiades’ „tit saa kildne Æresprik",
ligesaavel havde man Betegnelser for det her omspurgte Begreb.
Ordbøgerne nævne „quod capit, quod delectat, ngoaayooyog^
SifoXxog* Hertil kunde føies lepidus, urbanus, facetus,
tjévg, xofitpog. Naar Phaidros fortæller, at Lysias har skrevet
en Tale, hvori den Skjønne bestormes, ikke af en Elsker, dbl*
vvto dij totvo xai xexofitpsvrai’ jLéya yaQ dg ptj igtS^n fiallov
ééZ xaQi&o&ai q io&vu, maa det oversættes: „Men netop ber
ligger det Interessante; han siger nemlig, at man heller bør
hengive sig til den Forfører, som ikke elsker, end til den, som
elsker*. 1 det Hele er denne Tale et mærkeligt Beviis paa, i
hvilken Grad Athenienserne da vare sunkne ned i det blot
Interessantes Sphære, den sædvanlige Tumleplads for gode
Hoveder, der huve tabt Troen paa deres Opgave og Agtelsen for
sig selv.
Men derfor kunde gjerne Tragedien „i sin grandiøse
Storhed" have renonceret paa dette Middel til at fængsle Tilskuerne.
Aischylos og Sophokles have i al Fald ikke gjort det
Interessante til deres Digtnings Formaal. Men det tør man ikke saa
bestemt paastaae om Euripides, hvis Storhed heller ikke hav
været af saa grandios Natur. Aristophanes lader ham i „Frøerne"
v. 939 flgg. sige til Aischylos:
Saasnart fra dig jeg havde først modtaget denne Kunstart,
af tunge Ord og megen Pomp og Skvalder overlæsset,
jeg tørred den først dygtig ind, tog Fyldigheden af den
ved nette Smaavers, ved Excurser og ved stødt Rhabarber,
ved Havresuppe, lindt rørt ud og kogl paa lærde Bøger.
Jeg næred den med Arier (Kephisophon dem digted)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
