Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skibbrud her paa Kysten, men er frelst tilligemed Nogle af
Mandskabet og Billedet, som han antager for sin virkelige Hustru.
Medens disse opholde sig i en Klippehule ved Siranden, er
han, indhyllet i nogle Pjalter, Soen har levnet, gaaet op i det
fremmede Land for at søge Hjælp. Pludselig seer han nu
Helena træde ud af Palladset, men da han lige nylig har forladt
Helena i Klippehulen, bliver han aldeles fortumlet, og vil slet
ikke troe hendes Fortælling, før en af Mandskabet kommer og
beretter, at Helena i Klippehulen er gaaet tilveirs efter at
have aabenbaret, at hun var et tlduXov, som gik tilbage til
Ætheren, hvorfra det var kommet. Nu er al Tvivl opløst og
ved Eidos Hjælp bliver Theoklymenos narret paa lignende Maade
som Thoas i Iphigenia i Tauroi, og endelig aabenbare
Diosku-rerne sig for at afholde Theoklymenos fra at forfølge de
Flygtende og tilraabe nu disse Løfte om Gudernes Naade og Be-.
skyttelse.
Vi see her, med hvilken Frihed Digteren har skabt en ny
Handling midt inde i Sagnhistorien. De miraculøse Tildragelser,
den dobbelte Helena, Gjenfærdets Forsvinden i Luften, Eidos
mystiske Fremtræden med Røgelsekar og hele det magiske
Apparat, Begivenhedernes brogede Mangfoldighed, Dioskurernes
Aabenbarelse, Spaadommen om, at Helena skal dyrkes som
Gudinde og Menelaos henflyttes til de Saliges Øer, alt dette er
beregnet paa at overraske og imponere Tilskuerne, saa at her
er gjort Alt, hvad der ved ydre Midler kan gjøres, for at kaste
et romantisk Skjær over Handlingen, medens Digteren samtidig
søger at gjøre den mere interessant ved idelig at minde om
den sædvanlige Opfattelse af Helena, idelig lade hende selv
klage over det slette Rygte, hun saa uforskyldt maa lide.
Jeg har dvælet ved dette Drama, ikke paa Grund af dets
Fortrin, men fordi det er vel skikket til at vise, hvor Meget der
kan findes i antike Dramaer af saadanne Ting, som man i
Regelen troer hører Nutiden til. Dog kunde man indvende, at det
maaskee var en enkelt Undtagelse, hentet fra et Tidspunkt, hvor
Poesien gik sin Opløsning imøde. Lad os derfor høre, hvad
Aristoteles mener om Digterens Forhold til Traditionen. Herom
har han udtalt sig i Poetiken Cap. 9.
„Af det Foregaaende er det da Idart, at Digteren ikke
fremstiller virkelige Begivenheder} men hvad der har
Virkelighedens Præg, og hvad der under visse Forhold rimeligt eller
nødvendigt maa skee. Forskjellen mellem Digteren og Historikeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
