Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iijjer nemlig ikke deri, at den Ene skriver i bunden, den
An–den i ubunden Stiil; thi man kunde gjeme omsætte Ilerodots
Fortælling paa Vers, og den vilde dog vedblive at være Historie.
ForekjeUen er deny at den Ene fremstiller det Virkelige, den
Anden det Sandsynlige. Derfor er ogsaa Poesien mere
philoso-phisk og grundig end Historien. Poesien beskjæftiger sig
nemlig med det Almeengyldigef Historien med den tilfældige
En-Jcelthed. Ved det Almeengyldige mener jeg noget Saadant, som:
Hvorledes maa en Mand af den og den Charakteer
nødvendig-mis eller rimeligviis handle ? Saaledes stiller Poesien sin
Op-gave og tilføier derefter til de almindelige Handlinger de
til-Jældige Navne. Den tilfeddige Enkelthed er Saadant som: Hvad
kar Alkibiades udført, og hvorledes er del gaaet ham f9
„Ved Komedien er dette nu strax indlysende; thi de tilføie
de tilfældige Navne efter først at have lagt Planen i
Overeens-stemmelse med den indre Sandsynlighed, men de digte ikke om
virkelige Personer, saaledes som Iambographeme gjorde. I
Tragedien holde de sig derimod til de traditionelle Navne.
Orunden hertil er den, at vore Forestillinger om det Mulige lade sig
paavirke. Hvad der ikke fremtræder som virkelig skeet, ansee
vi ikke saa let for muligt; men hvad der virkelig er skeet,
maa aabenbart ogsaa være muligt; thi havde det været umuligt,
vilde det jo ikke være skeet. Og dog findes der nogle
Tragedier, i hvilke kun eet. dier to Navne høre til de bekjendte, de
øvrige ere opdigtede; i nogle er der endog slet intet af de
be-lejendte Navne som i Agathons Anthos; thi her ere Navne og
Handling begge opdigtedef og det tiltaler os ikke mindre derfor;
saaat man altsaa ikke nødvendigviis bør søge at holde fast ved
overleverede Emner for Tragedien.”
Om Aristoteles* Bestemmelse af Forskjellen mellem Historie
og Poesi er udtømmende, kan være Gjenstand for Tvivl, men
at han grundig har kjendt den græske Tragedies Forhold til
4et overleverede Sagnstof, er utvivlsomt, og efter hans
udtrykkelige Vidnesbyrd er, som vi see, den tragiske Digter ligesaa
fri i Opfindelsen af sin Handling som Komedieskriveren i sin.
Naar desuagtet Tragikerne fornemmelig holde sig til Figurer,
der ere bekjendte fra Historien eller Sagnet (som jo for
Grækerne havde historisk Gyldighed) søger han Grunden dertil i
den tragiske Uandlings og Charakteers Storhed, som bevirker, at
vi ere utilbøielige til at troe paa dens Mulighed. Smaa
Cha-rakterer troe vi gjerne paa, derfor behøver Komedien ingen
TMilr. for Philol. «( F*d»|r. III. „
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
