Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Støtte i Traditionen, men „supra ea veluti ficta pro f alsia
ducimus”. Og hvad der gjælder om Tilskueren, finder maaskee
ogsaa sin Anvendelse paa Digteren selv; thi ogsaa ban behøver
Tro paa sine Figurers Sandhed. Den komiske Digter
firemstU-ler, som Aristoteles siger, Perloner, der staae under os selv,
og dem kan Digteren let skabe ud af de Træk , han finder
hos sig selv og sine Omgivelser; men de store Charakterer
ville maaskee ikke saa let træde klart og levende frem for
Phantasien, naar denne ikke er befrugtet ved det, som har
fremstillet sig for den med objectiv Gyldighed. Det viser sig i
det Mindste, at de fleste Tragikere, ikke blot fra Oldtiden, men
ogsaa fra nyere Tider, have* hentet deres Stof fra det, der for
Digteren (om med Rette eller Urette, er her ligegyldigt) har
været historisk Sandhed. Den nærmere Udførelse af
Handlingen har derimod i Oldtiden fuldt saa vel, maaskee endog mere
end i nyere Tid, kunnet, være Digterens egen Phantasies Værk,
og hvor Digtet ikke saa meget udmærker sig ved
Charakterer-nes Storhed som ved gribende Begivenheder, vil man tit see,
at Digterens Phantasi har været skabende fra første Grund,
f. Ex. i Oehlenschlågers Hugo von Rheinberg. Maaskee har
Forholdet været et lignende ved Agathons Anthos.
For Oldtidens Digtere som for Nutidens gjaldt altsaa
Valgets Frihed: „Aut famam notam sequere aut sibi convenientia
finge"; dog saaledes, at man maa tilføie
Rectius Iliacum carmen deducis in actus
Quam si proferres ignota indictaque primus.
Men denne „publica materies’1 blev „privati juris1’, idet
Digteren selvstændig bearbeidede det givne Stof; thi „Digteren er
langt mere Digter ved at skabe sin Handling end ved at sætte
den i metrisk Form" {påXXov tmv iivdnv tlvcu Set rroHfxrjv tj
niv fAérQæv). Og selv i Fremstillingen af de bekjendte
Figurers Charakteer var Friheden ikke udelukket. Vel gik det ikke
nn at lade Achilles vise sig som en Thersites; han maatte være
„impiger, iracundus, inexorabilis, acer,.jura neget sibi nata,
nihil non arroget armis". Men Heiberg gaaer for vidt, hvor
han siger: „Naar Hercules, naar Agamemnon, naar Electra9
Antigone, Oedipus, Iphigenia træde ind, saa lejende vi allerede
iforveien deres hele CharacteerVi kunne ikke i Forveien
kjende Elektra« Charakteer, da hun skildres forskjelligt af
Aiechy-los og Sophokles; Menelaos og Helena i Euripides’ „Orest’’
ligne ikke de samme Personer i hans „Helena". Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
