Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjæleangst ved Tanken om at blive tilbage, og umiddelbart efter
lader han os see, hvor meget stærkere hans Sind oprøres, da
han hører, at Neoptolemos vil gjøre ham til de Forhadtes
Medstrider.
Men atter vendes vort Blik fra Oprøret i Philoktets Sjæl til
den mere stilfærdige, men ikke mindre mærkelige Bevægelse i
Neoptolemos1 Sind. Aldeles overvældet af Philoktets Bebreidelser
og skamfuld over sin Synd, vil han give ham Buen tilbage, men
hindres i det Samme af Odysseus, der har anet Uraad, og netop
træder til i det afgjorende Øieblik. Her sees det da, hvor
vak-. lende den unge Belt endnu er i sit Forsæt. Han bliver
ganske forskrækket ved at blive ^overrasket i Ulydighed mod den
Mand, af hvem han før har ladet sig lede. Uden at sige el
Ord træder han til Side, og hele Philoktets Forbittrelse vender
Big nu mod Odysseus; men at Neoptolemos derfor ikke staaer
Bom en uvirksom Trediemand, sees af følgende Ord, som
Philoktet henvender til Odysseus, da denne lader Mandskabet gribe
barn, der vil til at styrte sig ned fra Klippen for saaledes at
undgaae at føres med for Troia (1006 flgg.):
O du, hvis Sjæl har aldrig sandt og ædelt tænkt!
Saa har du atter fanget mig, i sikkert Skjul
bag dette Barn, hvem aldrig før jeg havde seet,
som var for god til dig, langt mere ligned mig,
som kun forstod at gjøre, hvad der blev ham sagt
See paa ham selv, hvordan han føler Anger nu,
ved hvad mod mig han synded, og hvad jeg har lidt.
Disse Ord vende Tilskuernes Blik hen paa Neoptolemos,
hvis Holdning maa udtrykke hans Skamfuldhed (drjXog dé xal
vvv iazlv dXysivwg ipéQmv olg avvdg OgijpaQTev). Her er saa-
* ledes et aldeles bestemt Beviis for, at Grækerne have kjendt
det stumme Spil, hvad man paa Grund af Masken og
Kothur-nerne har betvivlet1)-
Uden Vægring følger Neoptolemos Odysseus, og Philoktet,
der nu hjælpeløs, berøvet sin Bue, seer den visse Død for
Øinene, vender sig klagende til de Klipper, der have været
Vidner til. hans Smerte og nu snart skulle see ham som Lig;
men næppe er han gaaet ind i sin Hule for der at vente sin
Død, før Neoptolemos med hurtige Skridt vender tilbage, fulgt
*) SkÅdespelarnc måste pi scenen upptråda icke slsom lefvande menniskor,
utan såsom vandrande atatyer. Malmstr6m Pag. 84.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
