Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er hun ei værd at vinde Hædrens gyldne Løn?
Saaledes høres sagte Hvisken rundt i hver en Vraa.
Endnu staaer Choret tilbage. Det» Stilling i den græske
Tragedie er meget forskjellig. Snart er det virksomt Led i
Handlingen, undertiden endog (som i Aischylos’ Hiketides)
Hovedpersonen, snart udtaler det Digterens Dom, snart har det blot den
Opgave at være Sangbund for den Stemning, Digteren i
Øie-blikket vil fremkalde hos Tilskuerne (saaledes den eneste store
Chorsang midt i Philoktet). I Antigone hestaaer det af Statens
Haad, som har deelt Faren i den beleirede By med Kreon og
Eteokles, og som nu træder ind paa Scenen med en
Takke-sang til Guderne, fordi Fjenden er slaaet og hele den af
Poly-neikes samlede Hær flygtet. Det har altsaa al Grund til at hade
den Faldne, men da den nye Hersker forkynder det sin
Beslutning, at Eteokles skal stedes hæderligt til Jorden, men
Polynei-kes ligge ubegravet, svarer det (211 flgg.):
Saa mener du, Menoikeus* Søn, at der bør skee
mod Statens Uven og mod ham, som var den god.
Du har jo Magt at give, hvilken Lov du vil,
saavel om Døde, som om os, der lever end.
Som Undersaatter driste de sig vel ikke til at yttre nogen fra
Herskeren afvigende Mening, men Ordene tyde paa alt Andet
end Billigelse # og kort efter, da Kreon beder dem at hjælpe
ham med at vaage over, at hans Bud bliver overholdt, frabede
de sig dette Hverv. Bestemt vove de dog ikke at udtale sig,
især da de (v. 278) paadrage sig en stræng Tilretteviisning, fordi
de have vovet al udtale den Formodning, at det maaskee er
Gudernes Villie at Liget skal jordes. Men da Kreon selv
begynder at komme til en anden Overbeviisning, bliver ogsaa
Choret dristigt i sin Tale; det siger til ham (v. 1100 flgg.):
Saa gaa! bring Pigen frem fra Høiens dybe Skjul
og byg for hint henslængte Lig en Grav.
Saa hurtig, Drot, som mulig, thi paa hastig Fod
indhenter Guders Straf Enhver, som tænker slet.
Det regner altsaa nu aabenlyst sin Herre blandt
*a*o’<p?o-vag, og da han siden kommer tilbage med llaimons Lig, have
de intet trøstende Ord til ham, ihvorvel de nafurligviis heller
ikke overfalde ham, hvem Skjæbnen har truffet saa haardt, med
Kreon.
Det raader du, og mener jeg bør føie mig.
Chor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
