Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
unyttige Bebreidelser; mea umiddelbart før hans Indtræden
udbryder det (1256 flgg.):
See der kommer han selv, vor Konge herhid.
Han bærer i Favn den usalige Frugt,
hvis jeg sige det tør, ei af fremmed Skyld,
men af Synden, som selv han forøved.
Overfor Antigone er Chorets Stilling mindre klar. Det kan
ikke fatte den Dristighed, hvormed hun sætter sig op mod den,
som har Magten, men dog gaaer der gjennem alle dets Udbrud
Medlidenhed med hendes haarde Skjæbne og Beundring for
hendes Sjælshøihed. Kun en eneste Yttring (v. 853 flgg.
(lad* in Sa%axov &Qaøovg viptjkov ig Jixag fia&QOV nQoaéns&g,
m zixvovy rzoXv), gjør et Indtryk, som om de gamle
Raadsher-rer, erklærede, at Antigone havde forsyndet sig haardt mod
Retfærdigheden. Dette beviser vel i sig selv Intet om Antigones
Handling, naar alle Andre stille sig paa hendes Side; men da
en saadan Opfattelse strider mod Chorets øvrige Fremtræden og
heller ikke godt kan sættes i Forbindelse med den følgende
Linie, bør vi nærmere undersøge den.
Da Antigone føres ud fra Borgen for at bringes til
Gravhulen, gribes Oldingene af Medlidenhed. Hendes Smerte søge
de at trøste ved at henvise til den Hæder, hun vinder ved sin
Død (ovxovv xXeivri xal snaivov fyovtf ig *66’ anégx** xsii&og
y«xt/W); men som om hun Intet hører, fortsætter hun sin
Klagesang og sammenligner sig med Niobe, der i sin Sorg
forvandledes til en Klippe, fra hvis Hoved Vandet evig risler ned.
Ogsaa her fremhæver Choret det Stolte ved, selv i Døden at
ligne hende, der dog var Gudinde og Datter af en Gud. Men
Antigone er aldeles uimodtagelig for saadanne Trøstegrunde og
optager dem som Spot mod hende, der nu ubegrædt af Alle
maa vandre til sin Grav. Derover bliver Choret utaalmodigt og
søger at vise hende til Rette: „Du er selv Skyld i din Død,
ved din altfor store Dristighed har du stødt an mod Retfærds
Throne”. — Det er altsaa kun en enkelt i Øieblikkets
Utaai-modighed fremkommen haard Yttring af Choret, som strax efter
selv formilder det Haarde ved at tilføie: „Det er din Faders
Ulykke som forfølger dig” (naxQuiov <P ixxlvwg %tv a&Åoy), og
Chorets sidste Replik til Antigone viser noksom dets egentlige
Standpunkt 1 „Frombed er vel god, men at overtræde en
Befaling af den Hersker, som fordrer Lydighed, gaaer dog ikke an;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
