Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hegels Paastand: „Kreon ehrt den Zeus, die waltende Machl
des Gffentlichen Lebens und Gemeinwohls”, kan da umulig være
rigtig, naar de Erinyer, som skulle straffe ham, ere udsendte
baade fra de Himmelske og fra Hades.
See vi tilbage paa det her Udviklede kan man gjerne
indrømme, at Kreon repræsenterer en Statsidee, men det er da den
Statsidee, som ikke engang billiges af det ellers saa føielige
Haad, som forbandes af hans Søn, som hele Staten hemmelig
erklærer for uretfærdig, og som endelig Himlens og
Underverdnens Guder fordømme, ja som han endog selv tilsidst
er-kjender- for syndig. Grækerne kaldte denne Idee tvQawle, og
den dømmes ved følgende Yttring af Uaimon:
noXtq yaQ ovx iafr* avtigog ia&’ évog,
medens Ideen selv udtaler sig gjennem følgende Spørgsmaal af
Kreon:
ov tov xQatovvtoe fj noktq vopi&tai; (v. 737—738).
Antigone har, som vi see, Alles Sympathi for sig og derved
vækkes yderligere Tilskuerens Deeltagelse for hendes Skjæbne.
Vilde man indvende, at Guderne dog tillade hendes Død og
saaledes synes at have slaaet Ilaanden af hende, maae vi erindre,
at al Opoffrelse jo netop beroer paa, at det gjøres Menneskene
muligt at hengive deres Liv for at fremme det, der synes dem et
saadant Offer værd. Bliver deres Liv frelst, er jo Offeret
ophævet. Ogsaa efter Individets Død kunne Guderne vise deres
Deeltagelse, deels ved at fremme det Maal, for hvilket Offeret bringes,
deels ved at straffe dem, som have modsat sig dette Maal, sonr
her i Dramaet Kreon. Men desforuden er der endnu en
Oprejsning og Trøst, som kan gives den, der offrer sig. Det er
Tillid og Freidighed i Døden; og den findes hos Antigone. Til
Ismene siger hun: (v. 569 flg.): „Du lever, men min Sjæl er
for længst død for at være de Døde til Nytte”; denne
Hengivenhed og Trofasthed ipod de Forudgangne har gjort hende fortrolig
med Tanken om Døden. Da derfor Kreon irettesætter Vagten,
fordi den endnu ikke har ført hende til hendes Grav, seer man
vel hendes Smerte ved al forlade Livet, men Trøsten følger .strax
derpa.i (v. 891 flgg.):
O Grav, o Brudekammer, Dødens mørke Huus,
som evig lukkes skal, til dig jeg vandrer nu;
til mine Kjære, hvoraf alt Persephone
saa mange har modtaget i sit Rige hist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
